Info
Sideantal
247
Udgivet
2020
ISBN
978-87-93853-07-2
Originaltitel
Häxan och liljan, oversat af Anne Krogh Hørning
Marie og Max er 13 år og tvillinger. De lever et helt normalt liv, dog rejser deres forældre meget og de bliver derfor passet af barnepigen Amanda. Amanda er egentlig mere deres gode ven end barnepige, derfor bliver de meget bekymrede, da hun en dag forsvinder sporløst efter at have sendt dem en mystisk video på mobilen.
Den mystiske besked sender tvillingerne ud på en tidsrejse, hvor de skal hjælpe Amanda, der er kommet i en frygtelig knibe i 1500 tallets Firenze. De får besked på at finde selveste Leonardo da Vinci, hvilket ikke bliver helt let. Max og Marie får hurtigt både venner og fjerner i datidens Firenze. Men tiden er knap. Det viser sig hurtigt, at Amanda er fængslet og formentlig skal brændes som heks. De finder heldigvis frem til da Vinci, som viser sig at vide en del mere om tidsrejser end de lige kunne forestille sig. Sammen tager de kampen op mod Firenzes kansler Machiavelli, som hellere end gerne vil have den mystiske Amanda brændt som heks.
Bogen er første bind i serien Tidsvogterne, og man fornemmer hurtigt at Amanda ikke er helt almindelig. Hvem er hun og hvor kommer hun egentlig fra? Og hvorfor måtte hun pludselig flygte fra nutiden til 1500 tallet? Der er nogle der forfølger hende, og det skal blive meget spændende at høre mere om plottet i næste bind.
Heksen og liljen er en skøn ungdomsbog med både historiens vingesus og masser af science fiction.
Anmeldereksemplar.