0 kommentarer

Harry Potter og Fønixordenen af J.K. Rowling

af d. 24. august 2006
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

923

Udgivet

2003

ISBN

87-02-02944-8, 978-87-02-02944-4

Originaltitel

Harry Potter and the Order of the Phoenix

 

I “Harry Potter og Fønixordenen” er vi igen i den efterhånden velkendte troldmandsverden, som Rowling har skabt, og Harry er igen i fuld gang med at (modsat hvad vi normale mennesker ville gøre) få overstået sommerferien.
Jep, vi er tilbage i samme situation. Harry holder sommerferie fra skolen – selvom han helst lever uden – og tja, han keder sig som altid. Men for lige at få opsummeret, hvem hr. Potter nu egentlig er, så napper vi dagens citat:

“Han var en tynd, sorthåret, bebrillet dreng med det særlige sammenbidte, næsten usunde udseende, der er så typisk for en, som er vokset betragteligt i løbet af kort tid. Hans cowboybukser var flænsede og beskidte, han T-shirt var poset og falmet, og sålerne på hans løbesko var ved at løsrive sig fra læderet.” (s. 7)

Så er den på plads. I “Harry Potter og Fønixordenen” er Harry igen hjemme på Ligustervænget, og han leder desperat efter tegn på, hvor mørkets troldmand, Du-Ved-Hvem (også kaldet Lord Voldemort i mindre populære kredse), kan befinde sig.
Ved forrige skoleårs afslutning havde Harry Potter nemlig den tvivlsomme ære at stå over for Lord Voldemort himself og dermed afslutte sit fjerde år på drastisk vis ved at overvære en medstuderendes død og at se den største mørketroldmand gennem tiderne genopstå.

I løbet af bogen sker en masse; Harry kæmper med dementorer, møder den kuleskøre nabo fru Figg og bliver snart efter afhentet at nogle velkendte troldmænd, de tager ham med til tilholdsstedet for Fønixordenen; en orden, der kæmper mod Voldemort og hans dødsgardister.

Udover at Harry nu er ekstra opmærksom på tegn på, at Voldemort er vendt tilbage, bliver han på sit femte skoleår også udsat for intensiveret omtale, idet ingen rigtig vil tro på, at Du-Ved-Hvem er tilbage. Nu er spørgsmålet bare, om Harry kan overvinde frygten for mørkets herre og presset fra resten af troldmandsverdenen samtidig med, at han stadig skal passe sin skole.

“Harry Potter og Fønixordenen” omhandler kærlighed – for Harry såvel som for de andre personer, ondskab, mildt varieret magtmisbrug (her hentyder jeg til minister Fudge og Dolora Nidkjær!) og til dels også pubertet og usikkerhed – som er ved at dukke op i bøgerne, efterhånden som Harry vokser.

Bogserien “Harry Potter” er bare blevet bedre og bedre, og den spændende og dramatiske historie, som skrives så flot af J.K. Rowling har virkelig bidt sig fast i mange læsere. Så læs den; persongalleriet rækker vidt og bredt, med fyldige karakterer med særlige kendetegn og specielle egenskaber; handlingen er evigt spændende og actionfyldt og selve bogen er både sjov, spændende, dramatisk, sørgelig, filosofisk og medrivende.

En sjælden perle blandt bøger (!) blandt serier – blandt forfattere!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter