Happy Nation af Christian Kaarup Baron

I en verden hvor flere og flere apparater bliver koblet på internettet, er risikoen for at disse ting kan hackes større end nogensinde før. Vore computere, telefoner, tablets, køleskabe, biler og pacemakere m.m., kan – og vil – blive hacket på et tidspunkt. Dette er udgangspunktet for Christian Kaarup Barons science fiction roman “Happy Nation”.

Vi er i København i året 2054. Virtual reality er blevet en del af livet, og til at understøtte sansedelen i denne teknologi, er det blevet normalt at folk får indopereret implantater, der kan stimulere deres hjerner.

Da en 81-årig terminal kræftpatient bliver myrdet på et hotelværelse, og andre bliver indlagt fordi deres implantater roder med deres hjerner, bliver det en sag for vicepolitikomissær Kobani.

Tankerne bag romanen er interessante, og meget vigtige lige netop nu, hvor vi skal lægge fundamentet for en fremtid ingen af os aner hvor vil føre hen. Desværre fungerer bogen overhovedet ikke.

Hovedpersonen, komissær Kobani, er 2. generationsinvandrer, og taler et så udpræget “kebabdansk”, at det er direkte pinligt. Om man i 2054 har slækket på kravet om at ansatte i politiet skal kunne tale dansk, skal jeg ikke kunne sige, men Kobani er fuldstændig umulig at tage alvorlig.

I hvert kapitel skifter man uden advarsel fra den ene person til den anden. Meget af tiden går derfor med at finde ud af hvor man lige befinder sig, og ikke mindst hvorfor. Bogen er med andre ord rodet, for nu at sige det pænt.

Spredt rundt i bogen er alenlange citater fra div. videnskabelige afhandlinger, avisartikler, foredrag m.m. Både fra eksisterende kilder, og tekster forfatteren selv har opfundet og tilegnet personer I fremtiden. Så vidt jeg kunne vurder, har det eneste krav til disse tekster været, at deres indhold ikke måtte have nogen relation til bogens handling i øvrigt.

Sproget er kunstigt, og præsenterer læseren for så mange underlige dimser, at man nok skal være hardcore sci-fi læser for at finde hoved og hale i det. Persongalleriet er tamt og karrikeret langt ud over det tåkrummende, og henleder læserens tanker på en dårlig tegneserie.

For at slå hovedet på sømmet, har der tilsyneladende ikke været en korrekturlæser ind over romanen. Mængden er stave- og trykfejl der er sluppet igennem til den færdige bog, er mildest talt horribel. Ja, man kan få den tanke, at forfatterens computer et sted i skriveprocessen, er blevet hacket af en ondsindet stavekontrol.

Alt i alt var “Happy Nation” en skuffelse. Og fordi emnet er så vigtigt, er det dobbelt skuffende, at bogen slet ikke kan levere varen.

Lån bogen på Bibliotek.dk