0 kommentarer

Golems Øje af Jonathan Stroud

af d. 21. september 2014
Info
 
Sideantal

560

Udgivet

2013

ISBN

87-11-22078-3

Originaltitel

The Golem’s Eye

 

Lige efter at have læst etteren, ”Amuletten fra Samarkand”, sprang jeg fluks videre til bog to, som starter to år efter etterens slutning. Stroud gør overgangen nem ved at give et kort resume af, hvad der er sket i de to mellemliggende år.

En modstandsbevægelse bestående af mennesker, som selv har magiske evner, vil af med alle troldmænd, da det er disse, som styrer samfundet. Modstandsbevægelsen laver ordentligt rav i den, da de ved et uheld kommer til at slippe en Afrit (en højerstående dæmon) løs. Efter flere århundreder i fangeskab er Afritten blevet bims, og han bruger sin frihed på at have det sjovt og lave ravage i alt. I bog to er der også en ny hovedperson, som hedder Kitty. Hun er en del af modstandsbevægelsen og er Nathans fjende, da hans mål er at stoppe modstandsbevægelsen. Nathan får stadig hjælp af Bartimæus, som stadig er drillesyg og tester Nathans tålmodighed hver gang han får chancen for det.

Nathan har fået nyt navn for at sikre sig imod rivaler (andre troldmænd), og det skal man lige huske på, når man læser bogen, for både Nathan og John bruges. Fodnoterne, som jeg virkelig er glade for, er selvfølgelig også med i bog to, og Bartimæus’ humor og opfindsomhed går nu ud over flere end blot Nathan. En krølle på historien er, at Bartimæus bliver venner med Kitty.

En god ting ved bog to er, at der i starten af bogen er en liste over hovedpersoner og ånder og andre vigtige oplysninger, så man farer ikke så let vild i alle navnene og folks plads i historien. I modsætning til etteren slutter bog to ikke med samme afrunding, og der lægges åbenlyst op til en fortsættelse af den mission, der er sat i gang i bog to. Så jeg må på den igen! Videre til tredje bog!

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter