271
2006
87-02-05317-9, 978-87-02-05317-3
Man slår op i en ny bog af Kirsten Thorup og bliver atter slået af, at det er som at stå over for en ny forfatter, hver gang man læser en af hendes bøger. I “Baby” kunne jeg overhovedet ikke holde stilen ud og kan da heller ikke huske andet, end at jeg var ved at kløjes i sproget. “Elskede ukendte” fra 1994 smækkede derimod benene væk under mig. Det samme skete, da jeg huggede mig gennem “Bonsai” (2000). Det er derfor med en vis nervøsitet, jeg åbner “Førkrigstid”, men det viser sig, at denne gang er det en omgang brandgod litteratur, der venter mit blik.
Som titlen antyder, befinder vi os før en krig. Vi kommer ind i fortællingen i november 1937. Dinna er husmor og medhjælpende hustru i mandens købmandsbutik, hvor der blandt andet sælges blade, tobaksvarer, sko, papirvarer og gaveartikler. I starten er Dinna så koncentreret om at holde sig inden for normalen, at man falder helt sammen i sofaen. Er det her nu en kedelig bog om en husmor med for- og tørklæde, som reelt ikke har nogen bekymringer og derfor må opfinde nogen for at kunne holde sit liv ud?
På Dinnas tid er det meget normalt at have en ung pige boende i huset. Ikke som i dag, hvor der er noget, der hedder arbejdstider for såvel unge-piger-i-huset som for læger. Pigerne boede ofte i små kamre, på loft eller i kælder, arbejde mange timer og var generelt underlagt arbejdsgivernes myndighed. Dinnas pige hedder Maja, og hende er Dinna slet ikke tryg ved. Dinnas mand, Sigurd, kommer for tit ned fra loftet, hvor Maja har værelse, og der er andre små tegn, der gør hende ude af sig selv. Utrygheden på grund af den måske / måske ikke igangværende affære breder sig efterhånden til læseren. Maja opfører sig faktisk underligt, og Sigurd nægter at berolige sin kone. Sideløbende med den lille personlige utryghed i Dinnas hus, breder en større utryghed sig stadig hurtigere over Europa.
“Førkrigstid” sniger sig ind på læseren. Fra at handle om almindeligheder og ikke bare handle men i begyndelsen er den også skrevet som en almindelighed, folder det hele sig ud fra familiejournal “detsketeformig”-novelle til et skarpt og uafrysteligt tidsbillede.
Når Kirsten Thorup er god, er hun virkelig hamrende god.