0 kommentarer

Før kaffen bliver kold af Toshikazu Kawaguchi

af d. 14. august 2024
Info
 
Sideantal

255

Udgivet

2024

ISBN

978-87-7593-512-3

Originaltitel

Before the coffee gets cold (oversdat fra japansk til engelsk af Geoffrey Trousselot og på dansk ved Christa Leve Poulsen)

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Det er ikke ofte, at denne anmelder giver sig I kast med bøger skrevet af japanske forfattere, men jeg burde måske bruge mere tid på japanske forfattere eftersom jeg endnu aldrig er blevet skuffet på den front.

Hvad ville du ændre, hvis du kunne rejse tilbage I tiden?

Der findes vel næppe et voksent menneske, der ikke ville have ændret noget som helst I deres tilværelse, men I virkelighedens verden har vi ikke muligheden for, at rejse tilbage I tiden.

Men så har vi jo litteraturen til at hjælpe os.

I den japanske storby Tokyo ligger en stille sidegade – og her ligger der en café, som igennem de seneste 100 år har serveret kaffe til kunderne. Ikke fordi kaffen er synderligt meget anderledes her end på så mange andre cafeer. Men cafeen er alligevel godt besøgt fordi der findes en ganske særlige plads på lige netop denne café.

En af cafeens stole har den egenskab, at når man sætter sig på den får man mulighed for at rejse tilbage I tiden. Men der er dog regler der skal følges: det skal være lige netop denne stol man sidder på – og man skal når at komme tilbage til nutiden før ens kaffe er blevet kold på cafeen. Sidst men ikke mindst er reglen, at selvom man rejser tilbage I tiden vil man ikke få mulighed for at ændre fortiden.

“Før kaffen bliver kold” følger fire personer, der besøger den magiske stol på cafeen, der fører dem tilbage I tiden:

  • En ung kvinde, der ønsker at mødes med sin eks, som hun ikke længere er kæreste med. Hun ønsker at vide om tingene kunne være blevet anderledes
  • En kvinde ønsker at rejse tilbage I tiden for at tale med sin demensramte mand inden han blev syg
  • En kvinde ønsker at tale ud med sin søster, som hun ikke har talt med I mange år. Kan sårene blive helet af, at få lov til at tale med hende?
  • En mor møder den datter, som hun aldrig har kendt. Kan man få bedre samvittighed af det? Og gør det i det hele taget nogen forskel på den lange bane når det kommer til stykket?

“Før kaffen bliver kold” er en fin og i virkeligheden ganske fortryllende roman, som det var en fornøjelse af læse.

Bogen får tankerne til at flyve og man kan ikke undgå at blive påvirket og bevæget af de menneskeskæbner, som romanen præsenterer en for.

Dette er en velskrevet og overbevisende roman, som jeg på alle måder vil anbefale andre at læse.

Anmelderbog

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter