0 kommentarer

Erik menneskesøn, Kampen om sværdet og Kvasers blod (samlet bind) af Lars-Henrik Olsen

af d. 28. april 2012
Info
 
Sideantal

1199

Udgivet

2006

ISBN

87-638-0355-0, 978-87-638-0990-0

 

Sagaen om Erik Menneskesøn samlet i ét bind. En monstrøs mastodont der vil tilfredsstille selv de største nørder indenfor nordisk mytologi.

Første afdeling fortæller om, hvordan Tor henter Erik og tager ham med til Valhal, hvor han skal hjælpe aserne med at få Idun tilbage. Jætterne har snuppet hende, og uden hendes livsæbler er de fortabte. Forfatteren digter en historie om Erik, uden at skubbe til den nordiske mytologi. Historien om Erik finder sin plads mellem alle gammelkendte myter. De opfriskes undervejs, for der er mange ting som Erik er nød til at vide, før han begiver sig mod Jotunheim.

I anden del ‘Kampen om sværdet’ er Erik tilbage i Danmark. Han får psykologhjælp, for der er ingen der tror på at han har rejst rundt med Tor, blandet blod med Odin, og snydt Midgårdsormen. Han forelsker sig i en pige, og de tager på ferie på Læsø. Samtidig sidder Tors datter Trud og skuer ud i verden fra Odins tronstol Lidskjalv. Hun spejder efter Erik, som hun stadig er forelsket i.
Det bliver til en meget triviel og langsommelig kærlighedshistorie. Forfatteren forsøger at spinde en interessant handling sammen om kampen om sværdet. En kamp der foregår rundt om Erik og kæresten, for jætter og aser kæmper om Sigurd Fafnersbanes berømte sværd. Sagaen om Sigurd og Vølsungerne fortælles undervejs, men den trækkes i langdrag og har slet ikke den dramatiske fremdrift som myterne i første del. ‘Kampen om sværdet’ er en direkte unødvendig affære.

De tre bøger om Erik Menneskesøn kan læses hver for sig, men man vinder lidt ved at have den første i frisk erindring når der tages hul på sidste del om Kvasers blod. For styrken ved Kvasers blod er, at den vender tankegangen fra de to første bind på hovedet, ved at lade Erik følge en flok jætter, og se konflikten med asernes fra en jættes synspunkt. Det er en fin drejning i plottet, der sætter skub i en overraskende handling. En smule moralsk docerende mod slut, men en meget opfindsom og spændende læseoplevelse.

Som en bonus er hver del ledsaget af et udførligt register.

Nordisk mytologi gendigtes på ferm vis, af en mand, der meget tydeligt har en stor og fyldestgørende viden om emnet.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter