0 kommentarer

Elms Bavn, Fyrvogterne Bog 1 af Anne Spanget-Larsen

af d. 12. november 2025
Info
 
Sideantal

274

Udgivet

2025

ISBN

978-87-7638-089-2

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Man skal lige ind i historien før den fanger. Der er mange karakterer og mange detaljer at holde styr på, men det samler sig stille og roligt, efterhånden som historien udfolder sig. Der er familiedrama, sorger, krig, mystiske væsner, magi og meget mere. Og der er også en underliggende tone af at hovedpersonen måske er både til mænd og kvinder, selvom hun ikke helt selv ved hvad hun er til endnu.

Det er en historie som omhandler en arv. Hovedpersonen må opsøge et sted som hun nu har arvet, men som hun intet kendskab ellers har til. Det er fra hendes morfar og han var altid en lidt flyvsk og spøjs type. Hendes far er ikke meget for at lade hende rejse, men som sin mor så føler hun at det er nødvendigt. Hendes mor som de mangler og som vores hovedperson i den grad savner efter hun er forsvundet for nogen år siden. Men vores hovedperson kommer altså afsted og prøver at finde ud af hvordan hun skal finde et sted som hun ikke har en adresse til. Hendes morfar har blot efterladt hende med oplysninger om at opsøge en mand som kan hjælpe hende. Det er ikke bare lige noget af det, men det lykkedes da til en grad og med besvær ender hovedpersonen da også med at komme i nærheden af hvor stedet er. Men hun må rejse på egen hånd og undervejs møder hun en kvinde som på sin egen måde forsøger at hjælpe hende. Men hovedpersonen undrer sig meget over at der ikke er nogen som vil forklare hende hvad det hele handler om.

Der er formskiftere, jægere og andre som både kæmper for sig selv og mod hinanden. Det er svært at vide hvem man kan stole på og hvem som vil udrydde en. Og så er det svært at holde styr på det hele når alting er nyt, så hovedpersonen er lidt forvirret men også ret stædig undervejs. Og da man efterlades med en ret åben slutning, så er man jo ikke i tvivl om som læser at dette er starten på en serie.

Bogen henvender sig til unge der er begyndt at læse fantasy og som har mod på også at udforske den seksuelle side af livet lidt. Den henvender sig til dem der ønsker at læse om en krig mellem store magter og om magi, natur og voldsomme afarter af degenerere karakterer som bare er ude efter et måltid (gerne i menneskeform).

Da bogen beskrives som om den foregår i 30ernes DK og Norge, så er det lidt mystisk at hovedpersonen både ryger som ung, er ved at gøre sig klar til at blive lært op som skovfoged eller lignende – altså hendes faders job mm. Det er ikke særlig tidstypisk men kan man se bort fra den del så er det en spændende start på en fantasy roman.

Anmeldereksemplar.

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter