Efterforskningen af Philippe Claudel

”Efterforskningen” er den vildeste rutsjetur ned ad uvishedens glidebane. Fra slemt over skrækkeligt til ubærligt. Tonen er hele vejen igennem kafkask dyster, men flere ikoniske scener minder heldigvis om Monty Pythons absurde gags, hvor man griner højt og larmende ad noget, der i bund og grund er temmelig tragisk. Tænk på scenen med ridderen, der får hugget begge arme og ben af og alligevel råber til sin overlegne modstander: ”Come back and fight, you coward!”

Efterforskeren, om hvem vi ved, at han er lavstammet og halvskaldet, ankommer om eftermiddagen med toget til en unavngiven by, hvor han skal opsøge Virksomheden for at efterforske en række uforklarlige selvmord blandt de ansatte.

Der er ikke en taxa at opdrive, vejret er modbydeligt, kufferten er tung, og da Efterforskeren omsider får stridt sig frem til Vagtlokalet ved Virksomhedens indgang, er der på uforklarlig vis gået adskillige timer. Han er alt for sent på den, og indefra meddeler en stemme: ”Uden Særlig Tilladelse har De ingen bemyndigelse til at trænge ind på Virksomhedens område efter klokken 21.”

Gennemblødt til skindet og besvimelsen nær af sult må Efterforskeren vakle videre og finder efter timers kamp frem til Hotellet. Nu er det midt om natten, og Kæmpekvinden, der meget modstræbende åbner for ham, anviser ham værelse 14, der jo bør ligge på 1. sal. Dog først efter at han har måttet aflevere pas og kreditkort og lære hele hotellets reglement udenad.

Op ad endeløst mange trapper må han slæbe sig efter Kæmpekvinden og ender på et gigantisk, men næsten umøbleret værelse, hvor han kollapser på sengen. Næste morgen affører han sig sit gennemblødte tøj for at tage et bad og kan kun vælge mellem isnende koldt eller skoldende varm vand. Senere i restauranten, hvor myriader af Turister mæsker sig i de lækreste retter til morgenmad, kan han kun få serveret en mudderagtig kop kaffe og et par tørre kryddere. Han har jo ikke betalt for værelset endnu…

Vi er kun i starten af ”Efterforskningen” og aner allerede, at det vil blive op ad bakke for den stakkels Efterforsker, der på sin videre færd skal møde en del lavstammede, halvskaldede mænd. Meget lig ham selv. Mystikken breder sig.

Franske Phillipe Claudel gennemfører fornemt den absurde tour de force helt til den bitre ende. Det er meget, meget underholdende, lejlighedsvis urkomisk, og mere end almindeligt paranoid-forrykt.

Lån bogen på biblioteket