0 kommentarer

Det sidste vidne af Ole Bornemann

af d. 20. januar 2006
Info
 
Sideantal

268

Udgivet

2002

ISBN

87-568-1596-4

 

Debutanten Ole Bornemann lægger stærkt ud med en usædvanlig dansk krimi. Usædvanlig fordi hele handlingen udspiller sig i Nice og Paris, og fordi den omhandler en meget sympatisk, men også meget korrupt politiinspektør Grissard.

Handlingen starter med fundet af liget af en smuk ung kvinde på en losseplads udenfor Nice. Grissard bliver sat på sagen, og han kommer på sporet af den franske mafia samt en meget stor sum penge, som frister ham over evne. Det ene mord tager det andet og sagen har tilsyneladende forbindelser direkte til den franske regering.

Bogen indeholder nogle meget smukke beskrivelser af den franske riviera, samtidig med at den har en barsk historie at fortælle. Man forstår så udmærket at inspektør Grissard bliver korrupt.

Ole Bornemann debuterer med denne bog i en meget sen alder (71 år). Han har boet de sidste 30 år i Frankrig og man kan føle hans kærlighed til landet og befolkningen samtidig med, at man kan føle hans skepsis overfor de franske myndigheder som helhed og det franske politi i særdeleshed.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter