0 kommentarer

Det forbandede fodboldhold af Nanna Kühle

af d. 30. november 2022
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

199

Udgivet

2022

ISBN

978-87-94244-57-2

Originaltitel

Det forbandede fodboldhold

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Teknisk set er dette en fortsættelse til bogen “Det forbandede stadion”, men historien er enkeltstående og man behøver ikke have læst den første for at kunne følge med.

Bogen handler om de to venner Thor og Alfred som begge holder med fodboldholdet Trandby og de opdager ret hurtigt at der er noget helt galt, da holdet spiller mod BFC som er mere ondskabsfulde end normalt. Der er noget der slet ikke stemmer overens og dommeren laver nogen mærkelige ting undervejs i kampen. Thors mor er spirituel og blander sig i kampen så det er frygtelig pinligt for Thor, for hvorfor skal hans mor være sådan? Hun er jo alligevel ret ligeglad med fodbold, så hvorfor skal hun overhovedet være til stede? De skal undersøge nærmere hvad der er galt og de besøger blandt andet BFCs stadion, hvor der sker noget med Alfred som Thor ikke kan forstå. For hvorfor er Alfred pludselig imod Trandby? Der sker også noget med Thor, for han besvimer mens de er der. Det hele er helt forkert og de skal på en eller anden måde til bunds i sagen. Men et helt fodboldhold kan da ikke være forbandet, for hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Og helt ærligt, så kan man da ikke være venner med en der ikke hepper på det samme fodboldhold som en selv, kan man?

Det er en ret fangende historie som selv hvis man ikke interessere sig for fodbold bliver man nysgerrig for hvad der sker undervejs. Og det er velskrevet og humoristisk samtidig med at man får et mysterie og en fejde mellem to hold at være tilskuer til. Bogen henvender sig til større børn, unge og egentlig også til voksne, for det er alt i alt en god historie.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter