Den tomme plads af J.K. Rowling

Hvis man kan lide skingrende sarkastiske og bidende romaner, hvor langt de fleste hovedpersoner enten er direkte usympatiske, nogle stakler, eller lidt af det hele, med en meget engelsk landsby-‘feeling’, så er “Den tomme plads” en overbevisende én af slagsen. Romanen foregår i den lille idyllisk-konservative landsby, Pagford. Da sognerådsmedlem Barry Fairbrother – og Barry lever virkelig op til sit efternavn – uventet dør i en alder af kun et par og fyrre, kastes sognerådet ud i en piranha-agtig kamp om den tomme stol.

Sognerådet er opdelt i to fraktioner, hvis omdrejningspunkt er et nærtliggende boligkompleks “The Fields”, som fortrinsvis bebos af den absolut laveste socialklasse. The Fields er egentlig bygget af nabobyen, men geografisk ligger boligblokkene tættest på Pagford, og dermed har byen måtte lide den tort at skulle dele skole med børn ‘der ovre fra’. The Fields huser også et afvænningscenter for stofmisbrugere og den ene fraktion i sognerådet vil bare af med The Fields og alt hvad det indebærer af fattigdom, usselhed, misbrug og alle de ting bedsteborgerne ikke vil mindes om.
På den anden side stod muntre, venlige Barry Fairbrother, der selv var opvokset i The Fields og troede på at alle har fortjent et ordentligt liv. Han talte ikke bare om det, men var på sit eget korstog for at redde en anden af bogens hovedpersoner: Krystal Weedon. Krystals mor er narkoman og gemmer varer for sin pusher. Krystals liv har aldrig været let og for at understrege det, fandt hun engang en død ung mand i badekarret da hun kun var lille. Krystal har ikke så meget andet i verden end at passe på lillebror Robbie, så han ikke bliver fjernet fra hjemmet, men det er ikke let at undgå.

Romanen er knivskarp i miljøbeskrivelserne – børn og deres forældre, kærester, ‘de gode borgere’ kontra de allerfattigste og fortabte i det sociale boligbyggeri. Vi følger en lang række personer fra alle sociale lag og fælles for de fleste af dem er en deprimerende egoisme eller blindhed over for hvad der foregår foran deres næse. Alt gennemsyres af lede: Ved forældrene, ved naboen, ved det andre har, eller det man skulle have haft. Inden længe føler læseren lede over en stor del af persongalleriet.

“Den tomme plads” er den første J.K. Rowling bog, der ikke indeholder magi. Bogen vil få en masse læsere på grund af forfatterens millionsælgende serie om troldmandslærlingen Harry Potter. Og lige netop os der elsker Harry Potter-universet for dets kamp mellem godt og ondt og for historien om at opvækst handler om at finde sin egen vej og at erkende at alt ikke er sort og vidt, men at det gode – for guds skyld – har en fair chance, vil få svært ved at acceptere at det er samme forfatter, der har skrevet så forskellige bøger.
“Den tomme plads” er i sammenligning en lang fortælling om almindelige menneskers nedrighed, følelseskulde og egoisme. Den er skrevet med en bitter og fatalistisk tone, der er milevidt fra den gode stemme der fortalte os historierne om troldmandsverdenen. Den får tre stjerner fordi den holder stilen hele vejen.

Lån bogen på bibliotek.dk