0 kommentarer

Den store Asterix 6: Romernes skræk! – Olympisk mester af René Goscinny og Albert Uderzo

af d. 11. august 2021
Info
 
Sideantal

160

Udgivet

2021

ISBN

9788770858625

 

I “Romernes skræk” er høvding Majestix blevet syg af vellevned og må sendes på et kursted. Asterix og Obelix er med som opsynsmænd og generelt dårligt selskab – de mæsker sig i vildsvin og gode drikke, mens Majestix og de andre patienter indtager vand og brokkoli. Samt udholder dusinvis af isbade. Høvdingen får nok af de to usolidariske opsynsmænd og sender dem på tur rundt i nærheden, hvor de opsnapper at romerne leder efter gallerhøvding Vercingetorixes sagnomspundne skjold. Det skal romerne selvsagt ikke have fat i, og så er eventyret eller i gang. Giscinnys manuskript er ypperligt og Uderzo får særligt Obelix til blomstre.

Hvor “Romernes skræk” er morsom, er “Olympisk mester” direkte lårklaskende, og samtidig spækket med den litterære og dybt underfundige humor som Goscinny mestrede til perfektion. Der er både grin for den helt unge læser, og for den mere kulturelt dannede voksne, hvilket er kernen i seriens brede appel. Her kan alle finde noget at more sig over.

Romerne vil deltage i olympiaden, men frygter at gallerne vil melde sig til. Med deres trylledrik er gallernes triumf jo sikret. Derfor får romerne til grækerne der forbyder brugen af trylledrik, hvilket for Asterix bare er en oplagt udfordring: Han vil vinde uden trylleri. Eller doping, som det hedder i dag.

Træningen til legene foregår for grækere og romere yderst seriøst, men gallerne æder og drikker som (vild)svin. Og Obelix er den eneste af gallerne der får lov at uddele lidt øretæver, ellers brillerer de romerske sportsfolk faktisk ved at være dem der får en tår trylledrik. For en gang skyld må landsbyens resterende mandlige indbyggere (kvinder havde ikke adgang til legene) nøjes med at sidde på tribunen og opføre sig som absolut usportslige tilskuere, mens Asterix forsøger at redde det olympiske guld hjem.

De to historier i dette album er nøjagtig så morsomme, som de to hovedpersoner på forsiden lader ane.

Anmeldereksemplar.

Lån tegneserien på biblioteket

Bedømmelse
Karakter