335
2010
978-87-7955-580-8
The Black Book
John Rebus er kriminalkommisær i den skotske storby Edinburgh. Med en ufin moral, stor øltørst og klart antiautoritære træk er det selvklart at han får problemer. Især med sine overordnede og byens spidser.
Et brutalt og tilsyneladende umotiveret overfald på en kollega, driver Rebus gennem byens barer, mens han jager gerningsmanden, og samtidig skaffer sig en uven eller ti. For i kollegaens lomme har Rebus fundet en sort notesbog, der peger på flere af byens store mænd som gerningsmænd til et mord. Og Rebus spørger sig absolut IKKE diskret for.
Den sorte bog er let og underholdende, sort humoristisk i stilen, med klare mindelser om eksempelvis svenske Jan Mehlums figur Peter Foyn. Den bliver en kende forvirrende, med mange bifigurer, og hovedpersonen handler så instinktivt, at han ikke altid er til at følge. Måske Rankin ind imellem ‘glemmer’ at fortælle hvor et tip, Rebus reagerer på kommer fra, thi læseren er ikke altid med.
Dette er mit første møde med Rebus. Seriens popularitet taget i betragtning, kan dette ikke være en af de bedste rebusser.