234
2026
9788702459029
1. udgave, 1. oplag
Lina vil gerne på en rigtig ferie, for det kommer de andre i klassen og hun kan ikke lide at føle sig udenfor. Og nu hvor hun endelig er blandt de populære piger, så vil hun for alt i verden gerne have at det ser rigtig lækkert ud det hele. Så da hun finder ud af at de skal til Italien så glæder hun sig helt vildt. Endda så meget at hun godt kan leve med at skulle følges med sine to papsøskende. Da autocamperen ankommer bliver hun skuffet, men hun prøver alligevel at få noget godt ud af det, for i den anden ende af køreturen venter Italien jo. Da de når til Sønderjylland bryder bilen sammen og de får med megen besvær bilen ind på en campingplads. Åh hvor er det irriterende at de nu skal bruge tid der. Men der viser sig dog at være en lille smule interessant for der er da i det mindste en sød dreng at kigge på. Men det går helt galt da Lina kommer til at benytte herretoilettet. Så nu vil hun bare gerne væk derfra hurtigst muligt. Hvorfor skal hendes far også altid være så besværlig?
En sød og underholdende historie om at det ikke altid er sjovt at være teenager, særligt ikke når man kommer fra en familie der ikke har råd til noget. En historie om at det kan være svært at komme ind i en familie med papsøskende. En historie om at en ferie måske ikke behøver være i udlandet, for at være god. Men også en historie om at det er vigtigt ikke at lyve om ting, for det gør jo bare det hele meget værre.
Man er underholdt og historien går stærkt, for man slipper ikke bogen når man først er i gang. Det er et velskrevet værk med små skønhedsfejl i korrekturen. Man får i hvert fald en god historie.
Anmeldereksemplar.

