Den rødhårede kvinde af Orhan Pamuk

I “Den rødhårede kvinde” gennemspiller nobelpristageren Orhan Pamuk et af litteraturhistoriens velkendte temaer, nemlig Ødipus-tragedien, hvor en søn uafvidende dræber sin far og ægter sin mor.

Pamuk krydrer dramaet med en persisk variant, hvor en far uafvidende dræber sin søn.

Fortællingen er henlagt til vor tid, hvor 15-årige Cem for at tjene penge til sine studier tager et sommerjob som lærling hos en dygtig brøndgraver. Brønden skal graves i en lille by lidt uden for Istanbul, og arbejdet trækker ud, da mester støder på klippe og andre besværligheder undervejs.

Der bliver tid til, at Cem kan besøge den nærliggende stad, hvor en farverig teatertrup holder til. En smuk rødhåret skuespillerinde smiler dårende dejligt til Cem, der falder pladask for kvinden.

En tragisk ulykke får Cem til at flygte hjem til sin mor og genoptage sit gamle liv. Som årene går, bliver Cem en velhavende mand, men han glemmer aldrig den rødhårede kvinde, brøndgraveren, der blev en slags farskikkelse for ham, og de øvrige hændelser dengang i ungdommen. Usvækket er også hans livslange fascination af de to dramaer om græske Ødipus og persiske Sohrab, som han opkalder sit firma efter.

Læseren aner, at de oldgamle fortællinger vil få en eller anden indflydelse på den foreliggende historie, men Pamuk dækker sine kort godt. Først til sidst udløses spændingen.

Pamuk har rødder både i østlig og vestlig fortælletradition. Opbygningen af plottet er ganske, som vi kender det, mens tempoet – fortællerstemmen – til gengæld tager sig god tid med talrige gentagelser og digressioner, som man kender det østpå.

Til min smag er bogen en anelse fodslæbende, men heldigvis også underholdende, og tematikken er interessant.

Lån bogen på Bibliotek.dk