0 kommentarer

Den gyldne skrivemaskine af Carsten Henn

af d. 11. oktober 2025
Info
 
Sideantal

243

Udgivet

2025

ISBN

978-87-7627-499-3

Originaltitel

Die goldene Schreibmaschine
På dansk ved Louise Christensen Witt

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

En sød historie om en pige som opdager at der findes en mulighed for at ændre verden. Hun savner sine forældre, da hun må bo hos sine bedsteforældre, fordi hendes forældre arbejder i udlandet. Hun savner også at have en lærer som er sød og rar fremfor ham hun hofte har der er sur og uretfærdig. Hun er meget glad for sine venner, men hun syntes ikke det ville gøre noget hvis den søde dreng i klassen også fik øjnene op for hende. Og mange andre ting kunne nok også ændres til det bedre. Men at ændre verden er jo ikke noget man bare lige gør og det er først da hun opdager at der er noget inde i en bog at hun kommer reelt på sporet af at der måske er en mulighed. Men desværre er den sure lærer også ude efter denne magiske evne og hun vil vitterligt gøre alt for at undgå at han får den mulighed. For han vil uden tvivl blot benytte det til at kunne gøre sig selv rig, få succes eller få verdensherredømmet. Problemet er dog at finde ud af hvor og hvordan det hele virker og det lykkedes hende at finde frem til en skrivemaskine i et andet rum, nærmest i en anden verden, hvor hun finder ud af at man skal omskrive bøger. Men kan man ændre på verden uden det har konsekvenser og hvorfor ved hendes bedste ven lige pludselig ikke hvad hun taler om?

Det er underholdende og farverigt hele setuppet. Og man bliver fanget godt ind i historien, som dog til tider kan føles lidt langtrukken. Men alt i alt er det en god fortælling og den egner sig godt til børn og unge som gerne vil læse en historie uden for meget drama, men som samtidig byder på magi, læring og hygge.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter