Delirium af Chris D’Amato

Chris D’Amatos ‘Delirium’ er et hæfte på 44 sider med seks korte historier indenfor science fiction genren. Man skal ikke lade sig narre af hverken format eller længde, for det er en samling rigtig fine noveller. Jeg var nødt til at lede lidt efter betydningen af ordet delirium, og fandt ud af den mest rammende beskrivelse var noget i retningen af en tilstand, hvor man over kort tid kan blive forvirret og miste tids- og stedsbestemmelse. Jeg blev i hvert fald forvirret ind imellem, og måtte genlæse et par af historierne, før jeg fandt ud, hvad de handlede om.

I ‘Kryb’ følger vi Kaiu, der endelig må svømme alene ud fra den ø, hvor hun bor med sin familie. Det får katastrofale følger. Jeg læste historien 3 gange for at få alle detaljer med i denne lille overraskende perle.

Skæbnefortællingen, ‘Richards helvede’, er historien om manden der myrdede sin kone, da han fandt ud af, at hun var ham utro. Da han en dag får mulighed for at ændre på sin ugerning, slår han til. Ganske enkelt en fremragende novelle med en grum slutning.

‘Eliksir’ er den historie, der piner mig mest, for jeg tror ikke, jeg har forstået den dybere mening med den. Permanent ramt af delirium! En hjerneforsker i Paris opfinder et nyt stof og tager en beslutning. Efter en lur har verden forandret sig.

‘Da Bernard vendte hjem’ handler om en rumrejsende, der vender tilbage til jorden efter et langt togt på sin søgen efter…ja efter hvad? Efter novellen stilles læseren over for en gåde (med præmie), som jeg vil mene skal løses, for den hænger sammen med Bernards mission. Eller gør den?

‘Månen over Zneva’ er igen en lille grum skæbnefortælling. Wryb bor på planeten Zneva, har familie og job inden for hæren. Han kommer til at arbejde med ZYNARG projektet, der en er bombe, der kan udslette alt liv i universet. Fortællingen har en virkelig overraskende og grum slutning. Den indeholder også den mest paradoksale og sjove sætning i hele samlingen: “Det var derfor, meteorerne kom som sendt fra Himmelen.”

‘Phobos, Deimos, Mars’ er måske samlingens bedste fortælling. Solsystemet er udforsket og vores hovedperson arbejder på Mars’ måne Phobos, da der udbryder en epidemi på jorden. Igen er slutningen genial og hjerteskærende.

D’Amato behersker novellens fine form på fornemste vis. Det har altid undret mig, hvordan det kan afholde forfattere fra at skrive en hel bog, når man får en god ide, der ender som novelle. Den sidste historie kunne godt være blevet til en længere, voldsom saga. Det må være en kunst at nære sig for dette.

Samlingen er meget flot illustreret af D.S. Blake. I en streg der minder om Richard Corbens stil ledsages hver historie med en tegning, der meget flot følger bogens tema, da de både kan hjælpe men samtidig også forvirre lidt, indtil man har forstået den tilhørende historie. Illustrationerne kan ses i større format på forlagets hjemmeside, det kan anbefales.

Som bagsiden siger, “vælg dit eget delirium, hvis du tør”. D’Amato har i hvert fald givet denne læser en snert af tilstanden, som om det ikke var nok, at alle hovedpersonerne skulle rammes.

En fornem og flot udgivelse!

Læs mere på bibliotek.dk