Dage uden dagbog af Allan Lillelund

Gennem en række noveller undersøger forfatteren Allan Lillelund mennesket i ekstremerne. Hvad gør mennesket, når det er faldet? Før og efter de fatale valg, der vender verden på hovedet. Som ødelægger det hele, eller som måske bliver slutningen før en ny begyndelse.

Det er en serie meget underlige noveller der præsenteres i “Dage uden dagbog”, hvor verden ikke helt er som vi normalt opfatter den. For hver enkelt novelles hovedperson/jeg-fortæller, sker der et eller andet der ændrer den retning livet ellers lige var på vej ud ad. Det behøver ikke at være store og på alle måder livsforandrende hændelser, det er det i nogle af novellerne, mens det i andre er små ting der sender livet i en lidt anden retning.

Allan Lillelund skriver virkelig godt. Han fatter sig i korthed, koger historien ned til det allermest nødvendige, og lader resten være op til læseren. Selv om historierne er korte, betyder det ikke at man så bare kan læse 4-5 stykker ad gangen. Når man har læst en af novellerne, skal den lige have tid til at sætte sig, inden man er klar til den næste. Så selv om bogen kun er på 166 sider, tager den alligevel lang tid at komme igennem.

Sprogligt er det som nævnt kortfattet, men det er også intenst, insisterende, provokerende og utroligt pågående. Jeg holder meget af noveller der vender op og ned på tingene, og hvor virkeligheden måske ikke er helt som jeg går og tror. De sætter tanker i gang, og får mig til at overveje min egen virkelighed. Sådan som god litteratur kan.

Det er også provokerende at sætte en Rorschach-test på forsiden. En af de der blækklatter der bruges af psykologer til at finde ud af hvor tosset klienten er. Det signalerer at man kan vente sig hvad som helst af bogen. At det der umiddelbart ikke ligner noget, måske gør det alligevel ved nærmere eftersyn. Men der er ingen facitliste. Sådan er det også med novellerne. Umiddelbart kan de synes tåbelige og meningsløse, men ved nærmere eftertanke, er der mening med galskaben.

At bogen også er et studie i tryk- og stavefejl, ærgrer mig. Jeg synes helt ærligt at Lillelunds knivskarpe noveller fortjener bedre. Hvis de mange fejl er et stunt der på en eller anden kunstnerisk måde skal fremhæve den virkelighed der bliver vendt rundt, må jeg bare erkende at det ikke fungerer. Det virker bare sjusket.

Men kan man se forbi fejlene, og ind i novellerne, er der meget at komme efter.

Lån bogen på Bibliotek.dk