301
2017
9788702212587
Über den Winter - oversat af Jacob Jonia
Lennard Salm er en internationalt kendt kunstner. Han er også lidt af en kyniker og en enspænder. Han har familie, men det er ikke en han bruger tid på. Ikke før den dag hans søster dør, og han rejser hjem til Hamborg for at tage del i begravelsen. Lennard er egentlig ikke så vild med sit liv, og da han ser sin gamle affældige far, ender han med at flytte ind hos ham. I lejligheden under farens, bor en alenemor med sin 15-årige søn, og pludselig opdager Lennard, at der er nogen der har brug for ham. At han kan gøre en forskel i levende menneskers liv, ikke bare med sin kunst, men ved at være menneske.
“I vinterens løb” udspiller sig, som titlen antyder, i løbet af en vinter i et mere eller mindre forladt kvarter i Hamborg. Gennem en række tilbageblik, får vi Lennards historie, og finder ud af at der nok er en årsag til at han er som han er.
Bogen skrider langsomt frem, og forfatteren tager sig god tid til detaljen. Ikke sådan at det bliver kedeligt, men lige præcis sådan at vi kommer ind under huden på de mennesker vi møder. Rolf Lappert fortæller mig det, jeg har brug for at vide, og som læser forstår jeg hans personer – også de af dem der ligger langt fra mig selv, og som jeg måske ikke umiddelbart bryder mig om. Romanens personer er, med andre ord, både ægte og troværdige. Uanset hvor “skæve” de så måtte være. Men selv om personerne er ægte og troværdige, så spilder Rolf Lappert ikke tid på at fortælle mig, hvordan de ser ud. Jeg har for eksempel ingen anelse om, hvordan hovedpersonen ser ud. Jeg ved at han er en mand på snart 50, men heller ikke mere. Rolf Lappert fortæller hvem han (og de øvrige personer) er, men billedet af hvordan de ser ud, lader Rolf Lappert læseren om at bestemme. Netop fordi jeg selv er med til at skabe persongalleriet, trænger de ind i mig som læser, og jeg kender dem. “I vinterens løb” er en af de bøger, hvor der går lidt hul i virkeligheden efter sidste side. Alle de mennesker jeg lige har lært at kende, og hvis liv jeg har fået lov at følge, ophører pludselig med at eksistere. Og så alligevel. Fordi jeg selv har været medskaber af historien, vil den leve i mig en rum tid endnu. Det er sådan noget dygtige forfattere kan, og Rolf Lappert er absolut en af dem.
“I vinterens løb” er en fremragende historie om at tage sit liv op til revision, og om at tage konsekvensen af en sådan revision.