Brunstkalenderen af Emma Hamberg

En fornøjelig bog i rask trav – huh-hej hvor det går, det gælder bare om at følge med.

Med underfundig humor og fin sans for persongalleriet fortæller Emma Hamberg om 3 svenske søstre: Lena, Åsa og Marie, der vokser op på slægtsgården med malkekøer og en brunstkalender. Det gælder om at holde sig til, når køerne er i brunst, og de dyr der ikke kan få kalve, ender på middagsbordet. Mor Irene og far Rolf har nok at gøre med at få dagligdagen til at hænge sammen.

Som voksne lever de tre søstre hvert deres liv – Marie som barchef i storbyen. Hun ryger, drikker og har styr på de rockere, der frekventerer hendes bar. Marie er singlepige, bor alene med hunden Otto. Hun mangler ikke mandligt selskab og har også været igennem et del aborter, for det passede ikke lige ind.

Åsa er karrierekvinde, har oparbejdet et succesfuldt IT firma og lever sammen med manden Adam i et traditionelt ægteskab. De har gennem en årrække forsøgt at få et barn, men uden held – og da Åsa endelig bliver gravid, var det måske alligevel ikke sagen, for efter et enkelt sidespring bliver hun i tvivl om, hvem er er faderen.

Lena blev gravid som 17 årig og er gift med Robert. De har 4 børn, og vi møder Lena på et tidspunkt, hvor hendes liv strømmer over af vasketøj, kaninlort og en teenagepige, der ikke gider alt det der med de små søskende. Lena har fået nok og tager hjemmefra på ubestemt tid, så manden kan se hvordan det er at få en familie til at køre.

Hver især træder søstrene vande og trænger til forandring i deres liv – og forandringen indtræffer da deres far dør, og der skal tages stilling til, hvad der skal ske med deres gamle mor og slægtsgården.

Jeg følte mig rigtig godt underholdt og kluklo flere steder over de mange pudsigheder og samtidig blev jeg rigtig glad for de tre forskellige søstre, der voksede op sammen, voksede fra hinanden, og nu igen finder sammen.

En fin og trods de mange sider letlæst bog uden nogen større morale end underholdningsværdien.

lån bogen på biblioteket