Brændende piger af C.J. Tudor

Jeg var meget begejstret for både ‘Kridtmanden’ og ‘Dengang Annie Thorne forsvandt’ af C.J. Tudor, så mine forventninger til bogen var høje. Efter min mening er denne bog ikke helt på samme niveau, selv om den er spændende. Måske mest fordi jeg har det svært med de ‘genfærd’, der dukker op på en kirkegård, de brændende piger, som viser sig for Flo.

Også i denne bog arbejdes der med 2 tidsperioder, eller faktisk 3 – for i 1550’erne blev 8 martyrer brændt på bålet, bl.a. 2 unge piger, hvilket har en vigtig rolle i bogen. Og så skete der noget for 30 år siden i Chapel Croft, som der nu ribbes op i – 2 unge piger, Joy og Merry, forsvandt omtrent samtidig med en ung præst. Ingen af dem blev fundet dengang, men nu sker der noget i sagen. Da præsten Jack bliver ansat i sognet, har den tidligere præst netop begået selvmord – han hængte sig i kirken.

Jack er blevet tvunget til at tage et vikariat i den lille by langt fra alting efter en hændelse i det tidligere sogn i Nottingham – hendes datter Flo på 15 år bliver rykket væk fra sin skole og sine venner, men falder alligevel ret hurtigt ind i dagligdagen. Hun er en fotonørd og går rundt med sit kamera på kirkegården, hvor hun møder Wrigley, en jævnaldrende dreng med et handikap. Wrigley viser hende et forfaldent hus, som har mange gode fotomotiver. To andre jævnaldrende, Rose og Tom, er knapt så venligtsindede, de overfalder Flo, som er overraskende cool. Selv om Flo og Jack har et godt forhold, er der alligevel mange ting, Flo fortier over for sin mor. Jack er ikke så vild med at Flo hænger ud med Wrigley – ikke så meget, fordi hun har noget imod ham som person, men bare fordi han er en dreng og de er teenagere (!)

Også Jack møder både venlige og uvenlige personer – bl.a. er Simon Harper tidligt ude og advarer Jack mod at stikke sin næse for langt frem. Og da Simon Harper donerer mange penge til kirken, skal man tænke sig om, før man lægger sig ud med ham. Mike er en af de venlige personer, men da han er journalist, er Jack vagtsom over for ham, hun har ingen interesse i at komme i lokalavisen. I det hele taget er Jack på vagt over for de personer, hun møder, for hvem kan hun stole på? Ikke alle er, hvad de giver sig ud for.

Som nævnt sker der en kobling mellem nutiden og hændelserne for 30 år siden, og det opklares, hvad der skete med både den forsvundne præst og de to unge piger. Handlingen skrider langsomt frem – selv om der tidsmæssigt kun går nogle få uger – og det er positivt, for man når at lære personerne at kende. Til sidst i bogen går det stærkt med afsløringer fra dengang og nu. Der sker meget i bogen og den er rigtig spændende med nogle store overraskelser til sidst  – men det er ikke den bedste af C.J. Tudors bøger, hvis du spørger mig.

Anmelderbog.

Lån bogen på biblioteket