0 kommentarer

Bjørnen Bjørn skal i seng af Sigurd Barrett

af d. 12. december 2023
Info
 
Sideantal

18

Udgivet

2023

ISBN

9788740085846

 
“Bjørnen Bjørn skal i seng” er endnu en lille bog udgivet i forbindelse med Sigurd Barretts 25 års jubilæum med figuren Bjørnen Bjørn. I denne bog hører vi om den velkendte hverdagsseance, hvor man skal gøre sig klar til at gå i seng. Bjørnen Bjørn trækker som de fleste andre børn gerne tiden lidt ud, for han leger lige så godt med sit legetøj. Og da han skal tage nattøj nu, kommer det helt forkert på, så han må starte helt forfra. Sigurd hjælper ham med at blive klar til at gå i seng og vil også gerne læse en godnathistorie for Bjørn. Kun 1 bog siger Sigurd, men Bjørnen Bjørn vil læse dem alle, så det gør de så! Da de endelig er færdige med at læse bøgerne, opdager Bjørn at han har glemt sin blå bamse nede i stuen. Den skal naturligvis hentes. Ja det kan tage lang tid for en lille bamse at komme i seng, men til sidst lykkes det trods alt.
En rigtig hyggelig bog for de mindste om de forskellige gøremål, inden man skal i seng. Derudover er der små spørgsmål i bogen, så barnet kan svare/pege på det, der bliver spurgt om. F.eks hvor er lampen, eller hvor er den grå elefant.
Der er ligeledes QR koder til sange og nye film om Bjørnen Bjørn.
Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Bedømmelse
Karakter