Bådens navn af Kim Fupz Aakeson

Da jeg startede med at læse bogens navn, troede jeg ikke den ville fange mig så meget, som den gjorde. Jeg skulle hele tiden lige læse bare et kapitel mere, for jeg synes virkelig, den er godt skrevet.

Bogen handler om 59-årige Susse, der arbejder som fængselspræst. Hun er gift med Mugge og har en voksen datter. Mugge vil gerne købe en båd, og selvom Susse hellere vil have et sommerhus, ender hun med at give sig. Mugge køber båden ”Grace”. Susse kræver dog at båden skal have nyt navn, selvom det siges at bringe uheld. En dag de er på vandet, falder Mugge overbord, og selvom Susse har lært hvad man skal gøre i den situation, går hun i sort og Mugge drukner.

Herefter handler bogen om Susses nedtur. Det virker ikke som om hun sørger over sin mands død. Hun begynder at drikke, men passer stadig sit job som fængselspræst. Man følger hendes samtaler med de kriminelle, som hun aldrig dømmer. Der er også flashbacks til en skidt barndom med en dominerende far.

Hun taler også med Gud, der også kommer med kommentarer på de valg Susse foretager, dog uden at være fordømmende.

Kim Fupz Aakeson beskriver Susse rigtig godt, og jeg følte jeg kom ind under huden på hende. Sproget er flyende og Aakeson er god til dialogerne mellem karaktererne i bogen, der virker realistiske og ofte humoristiske.

Jeg har ikke tidligere læst romaner af Kim Fupz Aakeson, men ‘Bådens navn’ har givet mig lyst til at læse andre af hans romaner.

Lån bogen på biblioteket