0 kommentarer

7 gode råd – hvis du absolut skal på sportsferie fordi din farfar har fået en rejse af sin ven Bent (som har knas med hoften) af Katja Vesselbo Døssing

af d. 11. marts 2022
Info
 
Sideantal

184

Udgivet

2021

ISBN

978-87-94141-75-8

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Dette er bog to, men den kan godt læses for sig selv. Og det er nærmest samme historie, bare på et varmere sted og med sportsbegivenheder. Det er en spøjs måde at sætte en bog op på, for det havde egentlig været tanden mere morsomt, hvis det havde været en helt anden historie end i bog et. Men ser man den som en fortælling for sig selv, så er det en umulig familie der tager på ferie og hvor alt det der kan gå galt, nærmest, går galt.

De er den familie som man som anden turist helst ikke vil møde, da der følger kaos med i farvandet. Og det er rodet og mærkeligt at en familie kan komme ud for så mange uheldige episoder på en gang. I denne bog er de på Lanzarote og holde sportsferie. Hunden er med på ferie, selvom det ikke var meningen. Mor er god til at lyve, og hvad sker der lige for at de møder hendes ekskæreste, der nu er surfer og kylling? Det er ikke nemt at være den mellemste teenager i familien når han blot ønsker en afslappende ferie, helst i Danmark. Og det går selvfølgelig også galt både på vej ned til Lanzarote, går galt mens de er dernede, og det går også galt på vej hjem. Det skal bare være kaotisk hele tiden.

Det ville være sjovere at der ikke hele tiden skulle ske uheldige ting. For det er som om det bliver for meget på en gang. Det er klart med til at give bogen det udtryk som der nok ønskes, men det ender desværre med at det som kunne være vældig morsomt drukner lidt i mængden. Og selvom det er overdrevet at beskrive en familie på denne måde, hvor udgangspunktet er humoristisk, så mister det lidt sin flair fordi det er så konstant. Der måtte meget gerne være nogen øjeblikke undervejs som varede lidt længere, hvor tingene var mere normale. Så ville de rigtig sjove pointer og oplevelser stå mere frem og komme til sin ret.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter