Niels Lyhne af J. P. Jacobsen
Læs et par af de første kapitler, blot fordi man skal have starten med – og læs så de sidste fire. Jeg blev sgu’ grebet hen mod afslutningen af bogen og afviklingen af Nielses liv. En bog der ellers kedede mig med sine mange og lange 1800-tals højstemte, svulmende svulstige beskrivelser af mennesker, ting og […]
Spilleren af Fjodor Dostojevskij
”Her på hotellet ved man at jeg tilhører ‘generalens suite’. (…) Alle her anser generalen for at være en hovedrig russisk magnat. Allerede inden middagen nåede han blandt flere andre opgaver at give mig to tusindfrancsedler som jeg skulle veksle. Jeg vekslede dem på hotellets kontor. Nu vil man anse os for millionærer, i hvert […]
Homo Faber af Max Frisch
De første 20 sider i romanen “Homo Faber” beskriver en propelmaskines langsomme tab af bæreevnen. Over den mexicanske golf svigter den ene motor, men maskinen flyver bare videre for den anden. ”There is no danger at all,” forsikrer piloten. Men maskinens anden motor svigter, og passagerer og besætning nødlander iklædt grønne redningsveste midt i Mexicos […]
Tilværelsens ulidelige lethed af Milan Kundera
Rigtig fine iagttagelser af menneskets små kringlede veje myldrer frem i ”Tilværelsens ulidelige lethed”. Som en anden perfid psykolog piller fortælleren ubarmhjertigt hvert overflødigt lag og maske af vore tjekkiske hovedpersoner. De skal sørme være helt nøgne, før de får lov at dø. Bogens barske ”sandheder” om tilværelsen er både dragende og frastødende. Historien er […]
Den der lyver af Ida Jessen
Hvis man tager ”Den der lyver” og parrer den med en Morten Korch roman og så lige skærer det mest sorte og de værste floskler fra, har man et landsbymiljø, der ville være til at leve i. Men Korch går over heden, og tilbage er Ida Jessen med en utrolig sans for lydløse trusler. Læseren […]
Mit danske kød af Jens Smærup Sørensen
Den minder om en slægtsroman, der udfolder det ene generationsled efter det andet. Men der er kun én hovedperson i Jens Smærup Sørensens slægtsroman. Og det er mærkeligt. “Jeg husker fødslen. Lige til den var overstået. Jeg var ikke hjemme, man ventede mig jo endnu, nogen timer senere, og jeg tilbragte tiden op til øjeblikket […]





