Felix Krull – en svindlers bekendelser af Thomas Mann
Magen til ligegyldig bog skal man lede længe efter. Denne fiktive selvbiografi om svindleren Felix har hverken hoved eller hale, og savner lige så meget et budskab, som en afslutning. Felix vokser op som vidunderbarn i krop og sind hos en lille familie, der ernærer sig ved fremstilling af dårlig champagne. I blomstrende vendinger og […]
Idealister af Hans Scherfig
Bogens bidskhed er enormt underholdende. Fortælleren har forbasket lange negle, og han bruger dem. Rammefortællingen virker imidlertid usammenhængende og forvirrende. Et mord og den gennemgående historie om et lille trykkeri på Nørrebro forsvinder nærmest i alle de gode og klare iagttagelser, som burde have fået plads hver for sig. “Idealister” er mere en slags billedserie […]
Cæsar 2 – Kongers død af Conn Iggulden
Giftmord, lejemordere, en gigantisk slavehær, sørøvere og politik i Roms senat. “Cæsar. Kongers død” fortsætter stilen fra “Cæsar. Roms porte”. Det er rigtig godt i den forstand at tempoet er højt. Der foregår stadig grusomheder og bliver ihjelslået til højre og venstre, og man æder sig igennem bogen uden nævneværdige ophold. Men det er samtidig […]
Strisser, strisser af Maj Sjöwall og Per Wahlöö
På den bedste restaurant i Malmø afholder den succesfulde forretningsmand Viktor Palmgren et lille party for sine nærmeste medarbejdere. Midt under Palmgrens tale kommer en mandsperson bevæbnet med en pistol ind i restauranten, går direkte hen til bordet, skyder Viktor Palmgren i hovedet, springer ud af det nærmeste åbenstående vindue og forsvinder. Det lokale politi […]
Stålets vilje af Joe Abercrombie
Voksenfantasy hvor knive, næver, køller og kølige bemærkninger flyver om ørene på mennesker, magikere og ædere i den middelalderagtige verden Adua. Jeg er totalt med og “Stålets vilje” får uden tøven får kastet fem stjerner i nakken. I Adua er verden et yderst voldeligt sted delt op i stater, som indædt slås om magt og […]
Hr. Arnes penge af Selma Lagerlöf
Det er ikke den store litterære udfordring, man udsættes for i “Hr. Arnes penge”. Sproget er jævnt, tonen ligetil. Man taber ikke ligefrem pusten over sprogblomster: “Hun så ikke at manden foran hende havde øjne og tænder som en ulv”. Vel havde han da ej tænder som en ulv, men nu ved læseren i hvert […]





