NYESTE
Født:
1917, USA

Will Eisner

Født i Brooklyn, NYC og død i Florida.

Will Eisners grafiske sans og gennemarbejdede fortælleteknik gjorde ham til en af mediets førende kunstnere. Eisner debuterede i 1936, men det var med serien om The Spirit, der begyndte i 1940, at grundlaget for hans berømmelse blev lagt. Seriens historier indeholder lige dele action, krimigåder og ironi og er fortalt med en kombination af grafiske eksperimenter og økonomisk fortællestil.

Serien stoppede i 1952. Will Eisner har desuden skabt en række enkeltstående album af episk karakter ofte med selvbiografisk indhold fra opvæksten i New Yorks slum. I bogen ‘Den grafiske fortælleform’ kortlægger Eisner tegneseriens udtryksmidler med egne eksempler.

Han underviste på New York’s School of Visual Arts i 20 år. Han har lagt navn til en prestigefuld tegneseriepris ‘Will Eisner Awards’, det svarer til en Oscar indenfor tegneseriebranchen, og prisen bliver uddelt ved det årlige Comic-con i San Diego.

Paul Levitz ‘Will Eisner : champion of the graphic novel‘, en monografi over Eisner kan lånes på biblioteket her

Død 2005.

Bibliografi

1979  En kontrakt med Gud og 3 andre historier fra Bronx

1980  The spirit : the first 93 dailies

1981  Byens skygger : en bog om Will Eisner

1981  New York : The big city

1983  Budskab fra verdensrummet

1985  Storbyen : et portræt

1985  Comics and Sequential Art

1986  Hawks of the seas : 1936-1938

1986  The dreamer

1986  Tegneserien & den grafiske fortælleteknik

1986  Livskraft

1987  Bygningen (tegneserie) 

1987  Solnedgang i Sunshine City (tegneserie) 

1987  Hvordan man undgår døden og skatterne : en letfattelig vejledning

1988  Et hus i Bronx (tegneserie) 

1988  Will Eisner’s altafslørende, afskyelige astrologibog

1988  A life force

1989  Forældre, altså!

1989  Solnedgang i Sunshine City – og tre andre amerikanske eventyr

1991  Den fjerne torden

1992  Usynlige mennesker

1994 The christmas spirit

1995  Dropsie Avenue (tegneserie) 

1995  Graphic Storytelling and Visual Narrative

1996  Det flyvende menneske : en gavl på Christianshavn

1998  Den hvide hval : en introduktion til Herman Melvilles Moby Dick

1998  En familiesag

1998  Prinsessen og frøen

2000  To the heart of the storm

2000  Minor miracles

2000  Sidste dag i Vietnam

2003  Sundiata : a legend of Africa : the lion of Mali

2005  The plot: The secret story of the Protocols of the elders of Zion (graphic novel) *

2005  Expressive Anatomy

2006  Will Eisner’s New York : life in the big city

2006  The contract with God trilogy : life on Dropsie Avenue

2009  Life on another planet

2011  Will Eisner : conversations

2012  Volume 1. From The epic of Gilgamesh to Shakespeare to Dangerous liaisons

2017  Will Eisner: The Centennial Celebration, 1917-2017.

*) Ikke udgivet på dansk

 

Spirit bind 4 af Will Eisner

af Jens Markvardsend. 11. februar 2019
Eisner demonstrerer igen og igen sin overlegenhed med den lethed hvormed han får ’fortalt så meget på så få sider’, som der står i en lektørudtalelse. Alle Spirit historierne i de danske samlinger er syv sider lange. På syv sider kan Eisner nå at udtrykke sin sociale indignation, han kan omforme klassiske eventyr hvor Spirit […]

Spirit bind 3 af Will Eisner

af Jens Markvardsend. 6. december 2018
Alt fra forsiden til indholdet i denne tredje Spirit samling er kunstnerisk og fortællemæssigt eminent udført. Hos Eisner er der højt til himlen, og alligevel rammer han himmelsk højt. Historierne i dette bind er nærmest perfekt udvalgt. Den bittersøde retfærdighed driver fra siderne i de første fire historier hvorefter perspektivet zoomer lidt ud og der […]

Spirit bind 2 af Will Eisner

af Jens Markvardsend. 14. september 2018
Tillad mig at henlede læserens opmærksomhed på den gennemført uovertrufne forside. Har jagten på penge ledt en stakkel i døden i ørkenen, eller er vandet forgiftet? Der er flere tolkninger og mulige fortællinger i det ret simple tableau, og det gælder også for Eisners Spirit historier i dette danske bind 2, der starter med et […]

Spirit bind 1 af Will Eisner

af Jens Markvardsend. 3. august 2018
Will Eisners tegneserie om ’ånden’ der hjælper politiet er både særegen og original. Figuren Spirit var oprindelig en politibetjent der næsten blev dræbt under sit arbejde, hvorefter han genopstod for at bistå politiet og samfundet i kampen mod al kriminalitet. Kun de allernærmeste ved at han stadig lever, han burde dog være let at genkende, […]

The plot: The secret story of the Protocols of the elders of Zion af Will Eisner

af Ann-Kristined. 16. november 2014
Har der nogensinde været et skrift ved navn “Zions Vises Protokoller” og hvad har forfalskninger af dette bragt med sig? Will Eisner har i denne graphic novel valgt at illustrere historien bag disse protokoller, som han kalder for en hemmelig historie. Eisner er selv af jødisk afstamning og i hans forord har han skrevet om […]

Et hus i Bronx af Will Eisner

af Ann-Kristined. 11. november 2014
Kan man have en kontrakt med Gud og er det nemt at gifte sig til penge, hvis man selv ingen penge har? Will Eisner har med “Et hus i Bronx” bragt os læsere tilbage til den populære Dropsie Avenue, som han har skrevet flere bøger om. I denne udgave er fire små historier samlet: En […]