Lysninger af Hanne Marie Houkjær

Ligesom hovedpersonen Sofie er forfatteren Hanne Marie Houkjær præst, og tro spiller da også en ret central rolle i denne bog.
Sofies far er døende, og hun tager orlov fra præstegerningen, for at vende tilbage til sin fødeegne, for at være hos faren i hans sidste tid. Her finder hun ud af, at den excentriske dame, Ingeborg Bang, som hun mødte i købmandsbutikken i 1970’erne, stadig lever og beslutter sig for at besøge hende.
Barnets møde med den excentriske dame var nemlig betydningsfuldt, fordi Sofie dengang følte sig set og ikke vurderet eller dømt.

Gennem samtalerne mellem de to kvinder bliver det tydeligt, hvilke livsvilkår de hver især lever og har levet under. Der er mange lighedspunkter, især i deres relation til deres respektive fædre. Men der er også væsentlige forskelle, som nok har meget med det omkringliggende samfunds normer at gøre. Det er paradoksalt, at den excentriske Ingeborg som Sofie bliver betaget af i købmandsbutikken, langt fra er den samme Ingeborg som i 1940’erne arbejder som hofdame for dronningen, er splittet mellem to mænd og deres tanker om hende og inderligt håber, at hun skal overtage familiens godt, selvom hun ikke er det ældste barn.

Lysninger, døre og vinduer spiller en stor rolle i bogen, steder hvor folk mødes, og trækker hinanden ind i nye og ukendte verdener. Det er en spændende funktion de har både som et sted, hvor en overgang fra et til noget andet sker, men også som en form for ramme, der tillader os at se et afgrænset udsnit af den virkelighed der gemmer sig på den anden side af åbningen. Som en ramme, der skal holde noget på plads, og ordne det for beskueren.

Som her, hvor Ingeborg, der er ivrig fotograf, snakker med vennen Morten:

”Morten var kommet forbi. Han om nogen gav hende troen på at hun havde en reel mulighed for at vælge fotografiet. ”Hendes kunst” kaldte han det. Han vidste at hun brød alle regler. Ikke blot i sine portrætter, men også i sine motiver og sin måde at fremkalde billederne på. … Hun var ved at le højt ved tanken om Mortens ansigtsudtryk, da han en aften var kommet mens hun var i færd med at tage malerier ud af de tunge rammer… Hun kunne lide det sådan; kunstnerens sårbarhed når han smurte sit motiv op på det nøgne lærred…..Da han forlod hendes lejlighed, havde han vendt sig om i døren og spurgt: – Hvad ville der mon ikke ske med dig og din kunst, hvis man fjernede guldrammen omkring dig.”

Lysninger læses bedst langsomt. Det er den eneste måde at få alle detaljerne med. Jeg holder især af de scener, hvor Ingeborg og Sofie tager om filosofien, skæbnen og troen, men alt i alt er der bestemt mange spændende tematikker og scener i Lysninger.

https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:138357163?scrollToEdition=true