34
2026
978-87-7621-071-7
1. udgave, 1. oplag
Jack er en kat som er glad for at bo sammen med sine mennesker. Især det mindste menneske som er hans bedste ven. Albert, hedder det mindste menneske og en dag bliver Albert meget ked af det, fordi hans mor og far har fanget en mus i en smækfælde, så den er død. Albert syntes ikke man skal slå et dyr ihjel, ikke engang en mus. Jack, vil gerne gøre ham glad igen, så han fanger en rotte og forærer den til Albert. Albert syntes den er sød, men mor og far vil absolut ikke have en rotte i huset. Og da Jack ikke vil hjælpe med at fange den igen, smider de Jack udenfor. Men Albert har en plan.
Det er en sjov lille historie og man kommer ind på emner som død, kæledyr og regler. Så her er noget man kan få en snak med sit barn om. Bogen henvender sig til flere aldersgrupper. Den kan både læses højt for de små, men større børn der læser selv vil også kunne få glæde af den.
De mange flotte illustrationer gør også at der er en masse at kigge på undervejs. Og da det hele er set fra barnets perspektiv, så ser vi aldrig far og mor, men kun deres ben. Det fungerer rigtig godt, for vi skal jo netop ned i den højde for at kunne se hvad barnet – og katten – ser. Så det er en detalje, man nok især som voksen læser vil sætte pris på. Det gør det hele lidt mere relaterbart.
En bog som skiller sig ud i forhold til de gængse historier og det skal der altså gives ros for. At man samtidig er underholdt i alle aldre, gør blot bogen det bedre. Det er en ret stor bog at sidde med, men det er jo netop også med til at understrege illustrationerne.
Anmeldereksemplar.

