202
2024
978-87-434-0805-5
De sorte hullers klub
1. udgave, 1. oplag
En mulighed for at lære noget om sig selv, andre og gøre noget ved den ensomhedsfølelse og fornemmelse af at være anderledes. Den mulighed opstår da disse unge tilmelder sig eller bliver tilmeldt en gruppe for dem der skiller sig ud og har brug for noget andet og mere end de måske endda selv er klar over.
Vores hovedperson fortæller en løgn for at virke mere interessant og han forelsker sig i en pige i gruppen som er dødeligt syg. Men hvor syg er hun egentlig da det kommer til stykket? For er han den eneste der har løjet? Og hvad vil de andre i gruppen egentlig mene om ham hvis de opdager at han har løjet for dem?
Bogen handler om venskaber og den første kærlighed. Den viser hvor sårbar man er som ung når man er usikker og ikke føler sig helt god nok. Den rammer ind i nogen emner som er svære og som man ikke altid selv kan finde en løsning på, særligt ikke som ung hvor det hele i forvejen er forvirrende. Men den handler også om mod, tilgivelse og om at et ægte venskab indeholder mere end ord.
Bogen er rørende og man bliver som læser både vred, irriteret, ked af det og glad undervejs. Man føler med hovedpersonen, for en løgn er ikke godt, men der er forskel på løgne og dem der virkelig gør ondt er dog værre end at han blot lyver sig lidt mere interessant. Hele konceptet i en løgn er jo ikke altid kun at narre andre men handler også om en slags selvbedrag. Det svære øjeblik kommer når man skal være ærlig og ikke mindst når man skal sige undskyld.
En historie som mange vil kunne genkende sig selv i, måske ikke lige den del med at lyve, men så alligevel, for mon ikke vi alle har pyntet lidt på en historie/oplevelse eller fortalt en hvid løgn?
Anmeldereksemplar.