368
2020
978 87 02 29643 7
1. udgave
I sin nye roman ”Hvor lyset er” portrætterer Malene Ravn sin mands oldefar, maleren Carl Fischer (1887-1962), kendt for sine uprætentiøse landskaber, gadebilleder og kvinder i hel eller halv figur.
Sine evner til trods var Carl Fischer åbenbart ikke det behageligste bekendtskab. Han modtog den fornemme udmærkelse Eckersberg Medaillen, javel, men i forholdet til sin kone, Ely, og til sin søn var han et temmelig dumt svin.
Vi følger Carl Fischer fra femårsalderen, et følsomt, flæbende og selvoptaget barn. Dannelsesårene omfatter den store lockout, kvindelig valgret, første verdenskrig og den spanske syge, der minder meget om en nutidig pandemi.
Skelsættende tider, men de sætter ingen spor hos Carl. Han er opslugt af sin kunst, oplever perioder med manisk arbejdsiver afløst af udmarvende tungsind, der tvinger ham til sengs. Han forfører sin model, en meget ung Ely, men da hun bliver gravid, nægter han at forholde sig til barnet.
Ganske vist vedkender han sig faderskabet, men insisterer på, at sønnen ikke må komme mellem ham og Ely. Hvad skal en umoden 18-årig pige lige bruge dét til?
Som Malene Ravn skildrer Carl Fischer, er han dybest set et amoralsk menneske. En mand, som ikke selv ved, at hans handlinger er forkastelige. Han maler, evner ikke at tænke på andet. Er store kunstnere sådan; er menneskeligt tunnelsyn en forudsætning for den vægtigste kunst?
Eller er miseren Carls opvækst? Faren var en talentløs sjuft, som forlod sin døende kone i Vejle og rejste til København med tjenestepigen. Det var hårde tider med smalkost, das i gården og øretæver i luften. Ingen bløde mænd og øllebrødsbarmhjertighed her.
Omvendt kunne Carl jo have ladet sig inspirere af sin generøse ven, den muntre maler Storm Petersen, med fornavnet Robert, men nej. Livet igennem og selv i døden var Carl Fischer en uhelbredelig narcissist.
Med i sin fjerde roman lægger en altid velskrivende Malene Ravn yderligere alen til sin fine skrivekunst. Som en dreven maler arbejder hun selv med at skabe fokus på detaljer gennem bevidste udeladelser. Alt det usagte, man fornemmer undervejs, giver de faktiske ord tyngde og sætter læserens fantasi i gang.
”Hvor lyset er” er en medrivende og tankevækkende bog skrevet af et empatisk menneske.