Kønslig omgang af Susanne Staun

Hvis en mandlig hovedperson i en krimi knalder samtlige yngre fruentimmere med en puls i miles omkreds, drikker som en fisk og konstant nedgør seksuelle minoriteter, vil enhver ædruelig anmelder per refleks affærdige bogen som en omgang klichéfyldt baljepis.

Stiller sagen sig så anderledes, når hovedpersonen er en biseksuel kvinde, som geråder ud i præcis de samme stereotype forudsigeligheder?

Både-og.

Susanne Stauns efterhånden godt modne profileringsekspert dr. Fanny Fiske er ikke et hår bedre end sine hankønnede kolleger i lignende krimier – tværtimod er hun skabt fuldkommen i deres billede, hvilket måske var originalt i 1999, da den første Fiske-krimi udkom, men forekommer lettere passé i dag.

At Staun alligevel høster 5-stjernede anmeldelser, viser velsagtens, at kvindelige forfattere i disse år slipper afsted med meget mere end mandlige modstykker.

Men ret skal være ret: Susanne Staun skriver forrygende – vitalt, vittigt og vidende – og Fanny Fiske er trods sine fortærskede manerer et festligt bekendtskab, der denne gang stikker sin aldrende, men stadig umådeligt attraktive næse i en saftig sag.

“Kønslig omgang” handler om sex og seksuel orientering. En række yngre kvinder, der har frekventeret lesbiske barer i Cornwell-Grafton, bedøves, voldtages og efterlades med grus, affald og mystiske citater stoppet op i sig.

Fanny Fiske og hendes medhjælper Figu, også en dejlig kvinde, profilerer sig frem til, at en transkvinde må være den skyldige. Men da politiet offentliggør den teori, går tusindvis af transsympatisører amok og får byen til at eksplodere i optøjer. Det kommer der i øvrigt en frygtelig masse kønspolitisk fagsnak ud af.

Samtidig står den brovtende, selvglade, ultraforfængelige dr. Fiske anklaget for år tilbage at have forgrebet sig på fem mandlige studerende. En klam sladderjournalist ved mere, end godt er, om sagen, og så havner Fanny Fiske på forsiden af aviserne, mens hendes have fyldes med en rasende hob, thi nu er donnaen både transfob og voldtægtsforbryder.

Alt skylles ned med stride strømme af Vecchia Romagna, kostbare rødvine og ramsaltede kommentarer. Humoren bliver en kende bastant, når en polititalsmand hedder Morbus Bechterew – den latinske betegnelse for rygsøjlegigt. Stilen er simpelt hen for kæk og pludrende; reel spænding indfinder sig aldrig.

De to stjerner får “Kønslig omgang” for Susanne Stauns ualmindeligt veloplagte sprog og muntert kværulerende raseri mod alt såkaldt moderne. Den tredje stjerne tildeles for at tage tykt og talentfuldt pis på Yahya Hassan maniske digte. Handlingen derimod, den smule der er, er helt ude i sovsen og må karakteriseres som en rutinepræget og helt utilstrækkelig præstation.

“Kønslig omgang” er et anmeldereksemplar fra Gyldendal, der ikke har haft indflydelse på denne tekst.

Lån bogen på biblioteket