Historien om det røde æble af Jan Lööf

En mand i et nålestribet jakkesæt går ind i en frugtbutik og bestiller et æble. Sælger anser manden for at være naiv og tilbyder ham derfor et grønt plasticæble. Købet gennemføres og manden går hjem på sit kvistværelse til sin papegøje og sit modelskibsbyggeri. Han synes æblet virker en smule umodent og sætter det i en lys vindueskarm for at det kan modne og være spiseklart, når han er færdig med sit arbejde.

”Manden med det røde æble” er historien om hvordan det går til, at der ved dagens afslutning står et spiseklart, rødt æble i selvsamme vindueskarm.

Undervejs møder vi forskellige lokaliteter, personer og dramaer i byens rum. En dreng får uretmæssigt skældud, en bil kører ind i et plankeværk, en brandbil rykker ud for at redde en kat ned fra et træ. Alt imens et æble skifter hænder hurtigere end varmt tyvegods.

Fortællingens blik fæstner sig ikke så meget ved de isolerede hændelser som ved den måde, hvorpå de griber ind i hinanden og får betydning for hinanden. Det er altså kendetegnende for bogen at den interesserer sig nysgerrigt for de kausaliteter der findes mellem tilsyneladende uafhængige forløb. På den måde kan bankrøverier, håndgemæng og en skoleklasses kollektive regelbrud fortælles en passant, mens det tyste æble rejser. Det synes jeg er et fint og respektindgydende fortællegreb.

Måske har jeg bare den store ja-hat på her i sommervarmen og under de lyse nætter, men det forekommer mig, at bogens billedside illustrerer den observans, bogen er gennemtrængt af. Byens rum ligger i lag, bygninger bag bygninger, gader der bliver til stier eller placerer sig i forskellige niveauer i forhold til hinanden. Illustrationer, der enkelt og overskueligt formidler indsigt, som er lige så selvfølgelig som den er godgørende at møde i fortællinger for børn:

Vi er alle en del af hinandens historie i et stor fletværk af nødvendighed og tilfælde, planlagte som uforudsete hændelser og altid med gadehjørner forude, som vi ikke kan se på den anden side af.

Og så kan barnet og den voksne sammen fryde sig over at kende historien om, hvordan det gik til at den narrede mand i det nålestribede jakkesæt kunne nyde frugthandlerens hemmelige, vidunderligt røde æble, mens frugthandleren måtte klø sig i håret og opgive at regne ud, hvordan det kunne være gået til.

Fortællingen rummer en understrøm af moralitet, når det går ilde for den udspekulerede frugthandler, mens den godtroende mand i det nålestribede jakkesæt omvendt får, hvad han håber på. ”Den, der venter på noget godt, venter ikke forgæves”, som han siger, da han sætter æblet i sin vindueskarm. Men moralen udpensles ikke, og det får bogen i mine øjne point for.

Lån bogen på biblioteket