Jeg er Nauja. En grønlandsdanskers bekendelser af Nauja Lynge
121
2018
9788770170185
”Jeg er for grønlandsk til at være rigtig dansker, men jeg er også for dansk til at være ægte grønlænder.”
Dette er kernen i Nauja Lynges bog, der handler om kampen for at finde sin identitet og værdighed mellem to kulturer – og som del af et mindretal i både Danmark og Grønland.
Nauja har en familiemæssig stærk kulturel baggrund i Grønland. Hendes farfar, Hans Lynge, var en kunstner, der opnåede stor anerkendelse. Både hendes farfar og hendes egen far har været engagerede i grønlandsk samfundsliv. Faren, Emil Lynge var bl.a. tidligere borgmester i Narsaq.
Naujas far træffer danske Ella på Jelling Seminarium. De bliver gift, og i 1966 flytter forældrene op til Grønland med den etårige Nauja. Barndommen i Grønland, i Maniitsoq og senere i Nuuk, husker Nauja som tryg og fyldt med rige naturoplevelser og en stor følelse af frihed. Om sommeren løber hun rundt på fjeldet sammen med sin yngre søster Aviaja, med ”duften af blåbær, lyng og hav” i næseborene. Hun har også rige minder fra besøg i Danmark hos sin bedstemor i Horsens, hvor de fik rødgrød med fløde og spillede rundbold.
I 1973 bliver Naujas forældre skilt, og Ella flytter til Danmark sammen med sine to døtre. I Danmark finder Nauja hurtigt ud af, at hun ikke har samme status, så hun begynder at kamuflere sine grønlandske rødder, bl.a. for at skulle undgå de stereotype samtaleemner. ”Det er uværdigt at blive opfattet som et omvandrende drikfældigt bloktilskud,” skriver hun på s. 21.
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som Nauja er en del af. Der er kun to kasser: de udsatte grønlændere og de såkaldt velintegrerede. ”Men hvem har nogensinde spurgt mig om, hvordan jeg har det som grønlander i Danmark?” spørger hun.
Da Nauja omkring 2012 begynder at blande sig i debatten om Rigsfællesskabet, bliver hun trods sin solide familiebaggrund, upopulær i Grønland, blandt dem, der ønsker Grønlands selvstændighed.
I ”Jeg er Nauja” snor den personlige fortælling sig sideløbende med vigtige historiske og politiske begivenheder i Grønland. Fine fotos er sammen med teksten med til at bringe landet tættere på. Det er flovt at konstatere, hvor meget Nauja rammer plet med sine budskaber: at vi i Danmark ved alt for lidt om landet Grønland og om, hvordan det er at være både dansk statsborger og grønlænder. At vi ved alt for lidt om Rigsfællesskabet, som bl.a. lige nu også kunne vise sig nyttigt i kampen om Arktis, hvor stormagterne presser på for rettigheder. ”Jeg er Nauja” er et autentisk bidrag til en debat, som trænger til nyt liv.
