0 kommentarer

Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer af Jan Sonnergaard

af d. 9. september 2013
Info
 
Sideantal

511

Udgivet

2013

ISBN

978-87-02-14530-4

 

Jan Sonnergaard seneste bedrift er novellesamlingen “Otte opbyggeligere fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer – Paris, Rom, Tbilisi, Prag, Saint-Nazaire, Berlin, Amager”, en noget lang titel til en lige så lang bog.
Bogen består af otte noveller, som udspiller sig i forskellige byer i Europa.
Kendetegnende for de enkelte noveller er en ganske glimrende beskrivelse af de forskellige lokaliteter. Men Jan Sonnergaard har da også tilbragt tre måneder på hver location. Et andet fællestræk for novellerne er, at de alle omhandler mand i en storby der møder lækker kvinde og ønsker sex. Så kort kunne det skrives, men for en del, er novellerne trukket ud over hvad de kan bære. Havde Jan Sonnergaard kortet en del af novellerne med en tredjedel, havde bogen nok været mere til at holde ud.

Der er dog en forfriskende undtagelse, novellen Amager. Den skiller sig på mange måder ud, dels foregår den i vores egen lille andedam og i modsætning til ældre mand, penge og sex udspiller handlingen sig på Cafe Alstrup som er en slags dagligstue for en samling excentrikere med rødder på Amager.
Stemningen negativ med en ikke ubegavet gang brokkeri og kværulanteri, lige ind til bumsen – Henning – bliver fundet i naboopgangen. Fra nu af har Cafegæsterne fået en fælles mission, ud over bajere og øretæver, bygget på devisen “Indimellem er man nødt til at opfører sig som et anstændigt menneske”.

Generelt er bogen en noget blandet oplevelse, den starter fint, men udvikler sig til at blive voldsomt irriterende da jeg får oplevelsen af at læse samme historie i forskellige indpakninger, jeg mangler simpelthen noget substans.

Lidt tankevækkende at omslaget er lavet af “Spildaftid”……tænker om der ligger lidt af en selverkendelse bag.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter