Den ufuldendte dommer af Leif Panduro
129
1986
87-00-02112-1
“Den ufuldendte dommer” er Panduros sidste lille bog, udgivet post mortem. Så vidt jeg ved var Panduro frisk som en havørn, da han døde af et hjerteslag; men hans sidste skriverier virker ikke desto mindre som om han var ved at slutte mere end blot et kapitel af, gøre boet op. Et slags testamente kan man sige. Og ikke mindst får han endelig skovlen under det psykiatriske behandlingssystem, som bliver fuldstændig latterliggjort her.
Bogen er en uafsluttet fortsættelse af “Høfeber”, hvor den pæne dommer Herzberg efter en lang periode under pres, vælger at iscenesætte sin egen død, for siden at genopstå med en ny identitet.
En handlekraftig patient overtager fuldstændig styringen på sindssygehospitalet, hvor også dommeren bliver tvangsanbragt. Forinden har han mødt pornomodellen Mary Linda, som elsker invalidepensionisten Jens Christoffersen, der har set lyset og skiftet Jens ud med Jesus. Da situationen spidser lidt til i København, fordi Jesus kommer i konflikt med kriminalpolitiet, flygter Mary Linda med dommeren til hans ødegård i Sverige, hvor de lever lykkeligt sammen for en tid.
Dommeren fortæller om sit forhold til forfatteren Panduro: “Hold den mand væk fra mig. Jeg beder Dem hr. forlægger… Hvad jeg ønskede var at skaffe mig en helt ny identitet, starte fra scratch og begynde igen. Det er aldrig for sent. Men denne Panduro driver mig til vanvid med sin krampagtige humor og sin evindelige vælgen den letteste udvej. Jeg savner lidt indtrængende alvor hos ham. Bliv mig fra livet Panduro og lad mig leve mit eget liv.”
Panduros sidste ord antyder at en ny alvor faktisk havde indfundet sig: “Det er altsammen inde i dig!” sagde Jesus en dag til dommeren. “Og dommeren følte med det samme at det i grunden var sandt. Det var inde i ham. Derinde var ansvaret, forpligtelsen, kærligheden, døden, livet og miraklet. Alt det som vi allesammen betragter som en selvfølge. Livet. Indtil det er truet. Så forstår vi pludselig hvor ufatteligt det er.”
Synd, at vi ikke fik lov til at opleve, hvad denne nye indsigt kunne have bragt ind i hans forfatterskab!
