Astrid og Veronika af Linda Olsson
En dejlig fortælling om to kvinder i hver sin ende af livet. To kvinder, der har isoleret sig fra den omgivende verden og som ikke længere har de store forventninger til hvad der venter dem. 80-årige Astrid bor alene i sit barndomshjem i en afsides svensk by og holder sig for sig selv. Byens beboere […]
Livstid af Peter Laugesen
Digtsamlingen ”Livstid” udkom første gang i 1987. Da jeg googlede bogen, kunne jeg læse mig frem til, at bogen i mange år har været udsolgt fra forlaget – og man har åbenbart kunnet købe bogen til en horribelt høj pris i forskellige antikvariater. I 2015 valgte Forlaget Melodika at genudgive ”Livstid”, og da denne anmelder […]
Personfølsomme oplysninger af Klaus Lynggaard
Forfatteren, musikeren og kritikeren Klaus Lynggaard får konstateret kræft i den ene lunge. Sygdomsforløbet igennem beskriver han hvad sygdommen, kemoterapien, angsten, ensomheden og kvalmen i kort form på sin mobil. Den er jo alligevel altid ved hånden. En del af disse tekster er samlet i bogen ”Personfølsomme oplysninger”. Digtsamlingen er hurtigt læst, og der er […]
Lea af Pascal Mercier
Med “Nattog til Lissabon” fik Pascal Mercier et formidabelt internationalt gennembrud. “Lea” bekræfter schweizerens ry som en usædvanligt velskrivende forfatter med en fintfølende sans for menneskelige relationer og indre spændinger snarere end ydre drama og ståhej. Rammefortællingen er to midaldrende mænds tilfældige møde i Provence. Begge mere end almindeligt godt begavede, begge hårdt ramt af […]
Du går ikke alene af Mari Jungstedt
’”Fortsæt,” sagde Wittberg og smilede venligt, selv om han syntes, at Maria Hagberg var mere end almindeligt omstændelig.’ Replikken er fra Mari Jungstedts nye krimi, “Du går ikke alene”. Er den en projektion? Et selvmål? Erstat Wittberg med ‘den håbefulde læser’ og Maria Hagberg med forfatterens navn, så er du sporet. Handlingen foregår på forblæste, […]
Ligesom livet af Lorrie Moore
Hvis man som jeg tænker, at de fleste amerikanske film er totalt forudsigelige og glatte i overfladen, grænsende til det uvirkelige, så er det ikke en karakteristik, man kan overføre til amerikansk litteratur, i hvert tilfælde ikke den litteratur, der kommer fra Lorrie Moores hånd. Tværtimod. Handlingerne i novellerne er helt uforudsigelige, og virkelighedens overflader […]