Hvad man ikke ved af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
En tung sag: 750 gram, 541 sider, tætskreven og med få afsnit, ægteskabsproblemer, seksuel frigørelse, død og ødelæggelse – der er nok at se til, når man læser “Hvad man ikke ved” af Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Hertil kommer, at bogen foregår i en fiktiv geografi, vi får aldrig at vide, hvor i verden det hele […]
Pigen der elskede Tom Gordon af Stephen King
9-årige Trishas forældre er blevet skilt, og nu bor hun hos sin mor sammen med storbroren Pete, som ikke kan acceptere, at de er blevet nødt til at flytte fra deres barndomsby. En weekend tager Trishas mor dem med på en vandretur i skovene i det sydlige Maine, og mens Pete og moren går og […]
Når mor kommer hjem af Martha Christensen
Martha Christensen var dronningen af socialrealisme, og i “Når mor kommer hjem” har hun begået en fin, lille hverdagsfortælling, som giver et godt indblik i hverdagen for en socialt udsat familie. En kvinde skal 3 måneder i fængsel for tyveri. Det kan være slemt nok, men hun har tre børn på 11, 8 og 5 […]
Kvinden der ikke kunne huske! af Oscar K. og Rasmus Bregnhøi
Hvad kan en synsk, men blind pige få ud af at se en biograffilm og hvorfor bestiller en garvet læge anatomidukker? Dette er det sidste bind i serien om Lilith og Schniff, som Oscar K. og Rasmus Bregnhøi står bag. I de forgangne bind har vi hørt hvordan Lilith og Schniff først mødtes, hvordan Schniff […]
M af Oscar K og Rasmus Bregnhøi
Hvordan kan en blind pige opklare en kriminalsag og betyder alle børn , som bliver kidnappet, lige meget for politiet? I dette andet bind i trilogien om Lilith og Schniff bygger Oscar K. videre på den historie, som vi som læsere forlod i “Lille Miss Nobody”. Lilith er en ung blind pige, som i første […]
The Factory af Hans Otto Jørgensen
Med “The Factory”, har Hans Otto Jørgensen begået en selvstændig fortsættelse til den selvbiografiske “Hestenes Øjne” fra 2008. Hvor jeg fandt at “Hestenes øjne” var for meget ynk og selvmedlidenhed, er “The Factory” helt anderledes levende. I begyndelsen var jeg bange for at Hans Otto Jørgensen ville fortsætte ud ad samme tangent som i “Hestenes […]