Werner – freie Bahn mit Marzipan! Af Brösel
128
2004
978-3-7704-2520-4
Kvaliteten af Brösels Werner-serie havde i mere end ti år op til denne sidste udgivelse været i frit fald. De to forrige bind, ‘Volle Latte’ og ‘Exgummibur’, var helt ude i tovene. Gode gamle formler blev skamridt på det pinligste, så man sad nærmest på forhånd og krummede tæer, da Brösel smed ‘freie Bahn’ på banen. Men ligesom OB pludselig kan score lige på falderebet, har Brösel givet serien et kreativt los i røven. For det første gør han ikke som han plejer, der er ingen et-sides-gags og for første gang nogensinde er albummet én historie fra start til slut. Lange fortællinger er normalt noget Brösel skal holde sig langt fra, men da han her starter med én situation og derefter lader begivenhederne trække andre med sig, glider de forskellige situationer over i hinanden. Og det fungerer sågu! Der er ikke noget plot der sættes op fra starten af, men mere et kreativt flow. På den måde får serien nyt liv. Ikke fordi der er de store overraskelser, albummet er ikke præget af seriøs nytænkning, for alt er ved gamle: Günzelsen er en arrogant idiot som slænget skal have skovlen under, Röhrich dukker op og laver skandale, rockerpræsidentens ustabile temperament eksploderer og på stamkroen bliver der drukket tæt mens mere og mere stive tegneseriefigurer diskuterer vis motorcykel der er hurtigst.
Men de små overraskelser tæller også med, og pindsvinet uden ben, der krabber rundt på vejene i sin trækasse med hjul og strygejern, er årsag til en hulens ballade med politiet i indledningen. Nuttet.
Ergo er det alt i alt lykkes Brösel at give serien et fornuftigt eftermæle.
