Vildmarkens lov af Arthur Mayse
203
1962
Morgan's mountain
Klæg og ligefrem kærlighedshistorie pakket ind naturoplevelserne fra forfatterens hjemegn. Det er romantisk pladder i Rocky Mountains uvejsomme bjergterræn, men ikke uden en vis snert af spænding og fremdrift i fortællingen.
Rigmanden Morgan styrter ned i en bjergsø med sin lille sportsflyver. Med sig har han sin unge, let kedelige datter. En ensom guldgraver med skeletter i skabet kommer dem til undsætning. Morgan har smadret den ene fod i styrtet, og han må bæres tilbage til civilisationen på ryggen af den unge guldgraver. Pigen forelsker sig modvilligt i deres redningsmand, og han gengælder hendes kærlighed. Undervejs må de så grueligt meget igennem.
Plottet er der som sådan ikke noget i vejen med, men det er talentløst og forudsigeligt udført. Mayse holdt meget af bjergområderne i British Columbia og var blandt andet en ivrig lystfisker. Bogen bærer da også tydeligt præg af hans indgående kendskab til naturen og guldgraverens hverdagskost, med havregrød og friskfanget ørred. Måske havde det været til alles bedste, om Mayse havde holdt sig fra at beskrive kærligheden og i stedet koncentreret sig om den alt andet end abstrakte natur.
”Vildmarkens lov” har enkelte fornuftige og dybsindige passager, men ellers er det ren Barbara Cartland og forherligelse af det barske liv i bjergene. Føj, noget pladder.
