Vilde veje : en gigolo fortæller af Heidi Korsgaard
285
2003
87-7901-148-9
Bagsideteksten lød som en spændende historie. Forordene fik mig dog på andre tanker, for det var jo beretningen om et liv – ikke blot om en persons liv, men en persons beretning om sit liv.
I bogen møder vi en lille dreng – Johnny Holm – der gennemgår nogle utrolige følelsesmæssige svingninger: Angst, utilstrækkelighed, skyldfølelse og selvmordstanker til store kærlighedserklæringer til nogen, der bogstaveligt bliver hans redning, både fysisk og mentalt. Det er ikke en bog, hvor man føres igennem handlinger og tanker via dialoger og kropssprog. Det er en jeg-fortælling og dermed meget subjektiv – men det er også en af bogens absolut stærke sider!
Johnny Holm bliver i løbet af de første kapitler en personlighed, man ikke lige formår at slette fra tankerne efter 30 sider, og så kan man sove. Fra første side er man troldbunden af ærligheden. Sproget giver læser en fornemmelse af, at her får man virkelig den fulde historie – ingen fingre er lagt imellem, både gode sider, store brølere og samvittighedskvaler bliver blotlagt. Vendinger, tanker og handlinger gør Johnny Holm lyslevende, og sympatien for ham forsvinder aldrig – heller ikke mens han afslører både rystende og dystre tanker og gøren. Og ikke mindst sine dæmoner.
Lidt over halvvejs følte jeg, at jeg næsten kendte Johnny Holm, og det var forfærdeligt at se siderne blive færre og færre – for så stoppede vores bekendtskab jo snart.
Siden bogen behandler store følelser, fiaskoer, opture og nedture, kan de være svære for læser at balancerer, fordi dette liv er presset sammen og klemt ind på 285 sider. Nogle af opturene kan virke utroligt lyserøde og evigglade, når man også husker på, at denne mand har gennemgået helvede. Så her skal man holde godt fast og måske hente en frisk kop kaffe for ikke at blive kvalt. Alligevel virker det så troværdigt og bestemt på sin plads, da bogen også er et utroligt indblik i, hvor meget troen på ægte kærlighed kan overleve.
Efter denne bog sad jeg med et nyt syn på mennesker – på hvad et menneske kan gemme af hemmeligheder bag facader. Aldrig igen vil jeg se på en barskudseende mand med tatoveringer på samme måde, ej heller på en charmerende forretningsmand med alle de rette replikker i baghånden. Aldrig igen vil jeg se på et menneske og tro, at bare fordi jeg kender den ene side, så er den anden gennemskuelig. Stereotype mennesker findes ikke – ikke efter dette indblik at dømme.
