606
2011
978-87-588-1001-0
Dark Lover
1.udgave
“Vampyrkongen” er første del i serien “The black dagger brotherhood”. Den handler om en krig mellem vampyrerne og deres fjender, Eliminatorerne. I kampen mod dem er der kun én gruppe der kan redde dem, hvilket er black dagger broderskabet. Broderskabets leder Wrath er en frygtindgydende vampyr, som ikke har villet bestige tronen, som den retmæssige konge. Da en af hans brødre Darius spørger ham om at hjælpe med hans datters nært forekommende forvandling, afviser Wrath. Men da Darius dør senere på aftenen i et angreb fra Eliminatorerne, ser Wrath ingen anden udvej, end at vise sin broder den ære at gøre ham den tjeneste han havde bedt om.
Problemet er dog at datteren intet kender til sin far og hele vampyrverdenen, men i stedet er journalist, der ikke har haft vildt mange mandebekendtskaber, selvom de ellers gerne vil falde for hende på stribe. Datteren, Beth, bliver en aften sent på arbejdet og skal derefter selv gå hjem, gennem et mørkt kvarter. Der bliver hun næsten voldtaget af en mand, men hun formår at kæmpe sig fri og skynder sig hjem. Derfor er Beth ikke synderlig begejstret da hun første gang møder Wrath i hendes lejlighed, da han er kæmpestor og klædt i læder. Hun skriger og farer op, og Wrath ser ingen anden udvej end at slette hendes hukommelse om deres første møde. Da de så mødes næste gang i hendes lejlighed er Wrath nød til at fortælle hende om de ting hun skal igennem, men et voldsomt begær kommer i vejen for snakken. Med tiden bliver den hårde og frygtindgydende Wrath mere og mere blød eftersom han lærer Beth mere og mere at kende, samtidig med at hendes forvandling nærmer sig.
Citat fra kapitel 14:
”Det eneste Wrath fokuserede på var ar komme ind til Beth, og derfor var han nået halvvejs over baggården før han hørte mennesket bag sig. “Det er politiet! Stop!” Derefter lød den alt for velkendte lyd af en pistol der blev ladt. “Op med hænderne!” Wrath opfangede mandes lugt og smilede. Begæret var skiftet ud med aggression, og lysten til at kæmpe var lige så stærk som lysten til sex havde været. Den fyr var fuld af spræl i aften. Men så smækkede Beth skydedøren op. Han kunne lugte hende med det samme, og fandeme ikke om han ikke fik jern på. “Hvad sker der?” forlangte Beth få at vide.”
Bogen er spændende og man er ret underholdt hele vejen igennem. Den er dog ikke for små uskyldige sjæle, da de erotiske dele er virkelig godt beskrevet – og der er mange af dem. Jeg synes dog ikke at det er en af de bedste bøget jeg har læst, da handlingen springer mellem de forskellige synsvinkler, og specielt når det er ved at være spændende det ene sted. Jeg ved godt at det er en måde at trække spændingen ud, men for mig virkede det snarere forstyrrende. Især perspektivet fra Eliminatorerne synes jeg godt kunne have været undværet. Men på trods af det synes jeg da stadig at den var værd at læse. Den er også anderledes end de andre trivielle vampyrbøger, hvilket da også vil få mig til at læse 2’eren.