Ufred – Russere i krig af Åsne Seierstad

Den prisbelønnede norske journalist og forfatter, Åsne Seierstad – kendt for ”Boghandleren i Kabul” og ”Englen i Groznyj” – trænger i sit nye, imponerende værk “Ufred – Russere i krig” dybt ind i det russiske samfund for at afdække helt almindelige russeres tanker om Putins såkaldte specialoperation i Ukraine.

Bogen er skrevet i årene 2022-2025 og føles brændende aktuel. At den overhovedet er blevet til noget trods stigende modstand fra de stedlige myndigheder, skyldes Seierstads gode russiskkundskaber, hendes snuhed (hun bildte russerne alle mulige historier på ærmet om, hvorfor hun hele tiden måtte tilbage til landet) og et personligt mod, som kun overgås af nogle af de dødsforagtende, russiske graverjournalister, hun talte med.

”Ufred…” er et dokumentarisk værk, men læses næsten som en spændingsroman, hvor en heltemodig spion (Seierstad) konstant er på nippet til at blive opdaget, mens hun opererer bag fjendens linjer.

Seierstads styrke er, at hun nøgternt beskriver det, hun ser, uden at dømme. Det er op til læseren selv at tage stilling. For eksempel følger vi den afhoppede Wagner-soldat Andrejs unoder i Rusland, på slagmarken i Ukraine og senere som asylmodtager i Norge. Sideløbende hører vi om hans voldelige far og kaotiske opvækst, så vi kender hans bevæggrunde. Vi forstår ham, men finder ham ikke af den grund sympatisk.

Seierstad taler med skolelæreren Valentina, bondekonen Alja, taxachauffører, politikere, businessmen, journalister – et bredt udsnit af befolkningen. Hvad siger de til en krig, der tapper deres samfund for ressourcer, menneskelige som materielle? Hvorfor gør de ikke oprør mod den enevældige Putin, som jo ikke er et hår bedre end de sovjetrussiske generalsekretærer? Hvad mener de om os i Vesten – er de misundelige på vores frihed og høje levestandard?

Du vil blive overrasket! Russere og europæere tænker i udgangspunktet slet ikke ens. Og det skyldes ikke kun den massive propaganda og de nylige ændringer i skolernes pensum i retning af det mere militaristiske. Mange russere elsker en far, der bestemmer retningen i deres liv – som tsarerne, de røde herskere og nu Putin. De blødsødne vestlige ideer, der sneg sig ind med Gorbatjov, var jo kun til gavn for Vesten, ikke for den russiske befolkning, vel?

“Ufred – Russere i krig” er voldsomt tankevækkende, også i et mere globalt perspektiv. Følgende sentens fik mig til at tænke på Trumps USA…

“Efter annekteringen af Krim konstruerede ukrainerne et nyt ord for russisk fascisme – rascisme – der definerede Putins politiske ideologi: neoimperialisme, militarisme, ekspansionisme, ultranationalisme, censur og statspropaganda.”

Optimismen har trange kår efter endt læsning. Tak (og utak) for den øjenåbner, Seierstad.

lån bogen på biblioteket