Til rette vedkommende af Einar Már Gudmundsson

‘Jeg taler med fuglen og fuglene

eller også taler jeg ikke med dem.

De er komplet ligeglade.’

Med sin fjerde digtsamling tager Gudmundsson læseren med på en rejse gennem naturen, gennem kærligheden, religion, døden, livet og smækker samfundet en skalde med sin vanlige milde humor. Kan ske at den aldrende Gudmundsson har fået et mere opdateret forhold til livets endeligt, det truende og uafvendelige nøjes ikke med at lure i baggrunden:

‘Der er en der skubber til os,

en som ikke advarer på forhånd, som flagrer omkring her

og flyver,

nærværende overalt

men intetsteds synlig.’

Og slutter samme digt af med følgende linjer:

‘Så vidt jeg forstår vil de fleste helt ud

til endestationen, som ikke findes.’

Ofte henviser han til vores tidsmænssige position i et kort liv, hvor vi både er et kvarter fra begyndelsen og slutningen. Der foretages hop mellem tider med barnets ubekymrede lethed og der skues ud over livets vidder med seniorens konstaterende og knastørre betragtninger:

‘Jeg har checket ind på glemslens hotel.

Dér bor erindringen, alt hvad jeg har glemt.

Der er ikke mange værelser tilbage,

de bedste er røget for længst.’

Digtsamlingen kan læses som enkeltstående digte, man kan springe hid og did som man behager, eller man kan tage den gennemgående fortællertone for pålydende og se det hele som et langdigt. Et langdigt der er endnu lettere at gå til end Gudmundssons tidligere digtsamlinger. Han er mere nede på jorden, selvom han ind imellem skyder sig selv ud i universet. Ved sin side har han billedkunstneren Tryggvi Ólafsson, der flankere han dig(e) med syv litografier – enkle motiver i enkle farver der genkalder den islandske natur. Den parring er fremragende, og med digtenes fokus på natur, passer stemning i digte og billeder overens.

Gudmundsson må have et godt tag i Danmark, for digtsamlingen udkom her til lands, inden den blev udgivet i Island.

Lån bogen på biblioteket