The chocolate run af Dorothy Koomson

Amber bor i Leeds, arbejder på en årlig filmfestival, går ud med sine venner og det er det. Hendes liv har ikke meget mere at byde på udover chokolade.

Chokolade er den måde Amber tolker menneskene i hendes liv på. Om de er en bitter, men uforglemmelig godbid eller en kedelig kaffemælkechokolade. Det er hendes afveksling, hendes forskningsobjekt, hendes lidenskab. Men så sker der noget uventet, hendes bedste mandeven lægger an på hende, hendes bedste veninde opfører sig underligt og der er i det hele taget mange ting der begynder at undre hende.

Nogle gange er det tydeligt at spore, hvor ændringen i et forfatterskab begynder og deres værker bevæger sig fra det lave og over i det dybe. For Dorothy Koomson var det ret hurtigt. Hendes debutbog var let og dejlig, et stykke med fluff om du vil, men denne svære toer er anderledes. Den ser ikke anderledes ud. Omslaget er lyserødt, titlen er ikke ligefrem højtravende, ifølge bagsiden handler det om at falde for den, du ikke regnede med at falde for og jeg havde ærligt talt ikke forventet at forfatteren kunne gå fra fluff til dyb på så kort tid. Men det kan hun. For der er selvfølgelig mere til historien end lidt uventet kærlighed.

Amber er en mægler – efter mange år hvor hun har været fredsmægleren og den der altid var en god pige – kan hun ikke slippe ud af rollen da hun endelig ønsker det. Og så har vi fortællingen: hvordan ændrer man sig fra den rolle man har spillet i så mange år? Hvordan vikler man sig ud? Og hvad siger de mennesker der kun har set facaden til den nye personlighed der springer frem?

Igen viser Koomson en indsigt i de psykologiske dybder hos os mennesker uden at give slip på sin fortælleevne. Man kan tydeligt mærke at Koomson er investeret i sit håndværk og jeg som anmelder, kun genkende typerne hun beskriver fordi hun netop beskriver dem så godt.

Bogen er læst på originalsproget, da den ikke er udgivet på dansk endnu.

Lån bogen på bibliotek.dk