0 kommentarer

The Bookman’s Tale af Charlie Lovett

af d. 19. august 2021
Info
 
Sideantal

375

Udgivet

2013

ISBN

9781846 88302 6

Udgave

1.

 

Hvor var der mange ting jeg ikke vidste om Shakespeare, selvom vi i gymnasiet læste Hamlet, men vi fik ikke alle intrigerne om hvem han egentlig var, hvordan hans skuespil blev nedskrevet eller udgivet, forsøg på at plagiere dem.

Denne bog er spændende på forskellige planer.

Den begynder efter at Peter har mistet sin kone, Amanda, han sørger, er gået helt ned med flaget. Han har aldrig været en menneske mand

“Jeg tilbragte min barndom med at skjule mig for mine fordrukne forældre, men det er ikke hele svaret. Sandheden er at det var lige så meget min fejl som deres. Jeg har altid været bange for at møde andre mennesker. Både bange, men også for doven.”

Da han kom på universitet fortsatte han med at gemme sig i biblioteket. Den dag han møder Amanda, fik han et nyt job med at hjælpe med de sjældne, gamle manuskripter. Peter blev en bogmand, da han bliver færdig med studierne, er han bogekspert, kan vurdere gamle bøger, kan indbinde dem, forny dem. Han elsker sit arbejde. Vi følger deres kærligheds historie som især er til det gode. Amanda får ham ud af hans skal.

Nogle måneder efter Amanda’s død tager han til England, hvor de havde købt hus. Ved et tilfælde i en boghandel finder han et billede af Amanda, malet for mere end hundrede år siden; hvordan, hvorfor? Desuden kommer et manuskript i hans hænder, som har Shakespeare’s bemærkninger skrevet i margin. Hvad er sandsynligheden for at det er ægte?

Vi følger hvordan Peter finder sammenhængen mellem tingene; det er indimellem farligt. En mand bliver myrdet. Men det er sørme en god historie. Så vidt jeg kan se er det for det meste sandfærdigt historisk set. Sådan kan jeg lide en bog.

Det er en forfatter jeg ikke kendte, men ham vil jeg vende tilbage til.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter