Tainaron af Leena Krohn

Allerede Walt Disney så hyggepotentialet i insekter – tænk bare på rare Jesper Fårekylling. I Leena Krohns mesterlige gennembrudsværk fra 1985, der omsider udkommer på dansk, er næsten alle personerne sympatiske insekter, som man lærer at holde af undervejs.

Romanen er udformet som 30 korte breve fra en kvinde, der af uvisse årsager er strandet i insektbyen Tainaron; hun husker ikke længere hvorfor. Brevene er stilet til kvindens elskede i det gamle liv, der dog aldrig svarer.

Det kan lyde sært, men Leena Krohn har skabt en poetisk fabel, som griber læseren fra første sætning og først slipper én til sidst i den elegante komposition, der følger et insekts livscyklus fra forår til vinter.

Brevene fortæller om livets gang i den evigt foranderlige by Tainaron, der med sine huse og cafeer, templer og katedraler, paladser og pariserhjul fungerer forunderlig godt som et spejlbillede af vores egen velkendte menneskeverden. Alt er beskrevet naturalistisk, så man kan se personernes følehorn, høre deres summende stemmer, følge deres uhyre lavpraktiske tankegang.

Underholdningsværdien til trods viser de mange episoder sig blot at være en undskyldning for at vende livets store spørgsmål, og pludselig er perspektivet et helt andet end jordfræsende anekdoter.

Vi besøger en kolossal bidronning, der ikke bestiller andet end at føde nye bier. De strømmer ud af hende, mens hun ligger ubevægelig og indtager flydende føde. Har jeg et ‘jeg’, spørger hun fortvivlet, eller spredes mit ‘jeg’ ud over byen, efterhånden som de små væsener vokser til… Et spørgsmål af almen interesse.

Et klart lysende bål uden for byen ved hver nymåne er skæret fra en selvafbrænder. Hovedpersonens mentor, Træbukken, oplyser beskæmmet, at det drejer sig om vildfarne væsener, der tror, de kan redde byen gennem deres ofre. En kommentar til menneskehedens religiøse føleri?

For ikke at tale om besøget i insekternes dødsrige. Her forvandles ligene til næring for nye generationer. Men hvad bliver der af godheden i Træbukkens blik efter døden… Underforstået: Har vi en sjæl?

Bogen er sublimt skrevet med et sprog så mangefacetteret og myldrende som den kriblende verden, det beskriver. Siri Nordborg Møllers oversættelse er tilsvarende kongenial.

Siden sit gennembrud med “Tainaron” har Leena Krohn udgivet adskillige romaner og novellesamlinger, er oversat til 14 sprog og har bl.a. modtaget den prestigiøse Finlandia-pris. Tak til det fine, lille forlag Jensen & Dalgaard for endnu engang at dykke ned i et interessant forfatterskabs bagkatalog.

Lån bogen på bibliotek.dk