0 kommentarer

Super Sofie og julemanden af Kirsten og Morten Ahlburg

af d. 22. december 2024
Info
 
Sideantal

29

Udgivet

2015

ISBN

978-87-406-0374-3

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Der er juletræet som er for stort til at komme indenfor og som Sofie egentlig har hugget. Så er der risengrød og skumfiduser som julemad. Der er en irriterende lillesøster og så er der en julemand som jo er nødt til at være et tyv, for nu hvor juletræet er udenfor så skal han jo ikke komme ned gennem skorstenen. Så Sofie lukker ham inde. Men da rensdyret så banker på så forstår hun at det er julemanden og nu kan hun ikke huske koden for at kunne åbne skabet. Så Sofie klæder sig ud som julemanden og tager sin lillesøster med. De sidder i boblebadet der er på kanen, det er åbenbart sådan man holder varmen. Og så begiver de sig ellers ud for at redde julen. De ender dog hos en som ikke rigtig fortjener en julegave, men måske gør han alligevel, for det er en tyv der faktisk har gjort meget for at forbedre sig. Eller sådan får han det i hvert fald til at se ud. Pludselig kommer Sofie i tanke om koden, så de vender om og tager hjem så julemanden kan blive lukket ud og komme videre på sin tur rundt. At han så bliver lidt forsinket kan Sofie jo ikke gøre noget ved.

Det er sjovt, anderledes og fantasifuldt. Der er mange flotte illustrationer at kigge på undervejs og det er morsomt på sin helt egen måde. Der er en barnlig naivitet over fortællingen men også en god pointe i at man skal forsøge at gøre det så godt man kan. Og så hygger man sig som læser undervejs, fordi det er så anderledes en julefortælling end hvad man er vant til. Bogen henvender sig til børn og barnlig sjæle og vil fungere både til højtlæsning og til større børn der læser selv.

 

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter