Splint & Co. 57: Splints død af Sophie Guerrive og Benjamin Abitan

Serien får endnu engang nyt skaberhold i ryggen, hvor tegneren Schwartz har tegnet tre tidligere album. Det første af de tre ‘Operation flagermus’ er særdeles anbefalelsesværdigt, for sin vellykkede omdigtning af universet til nazitidens Frankrig. Men det kniber fortællemæssigt med afviklingen af Splints sidste timer. Der er tjubang nok, men med nytænkning er det så som så. Og Tome og Janry har faktisk allerede i 1999 taget livet af Splint.

I stedet for at deltage i fejringen af forlagets 100års jubilæum, ræser Splint, Kvik og Spip ned på havets bund til byen Korallion – den har de besøgt i “Havmysteriet”, fra Franquins tid. Her er der lus i skindpelsen, de to forsøges bortført mens de sover, og da de stikker af fra overfaldsmændene kommer hele luksus resort-byen efter dem. De finder ud af at gæsterne ufrivilligt kobles på et drømmeland og bruges som energileverandører, næsten som i filmen ‘The Matrix’.

Spændende, javist, men det halter. Der er for mange unødvendige indfald og politisk korrekt/moralske detaljer med her: Klimakatastrofer, vegetar- veganermad og en skurk der angiveligt producerer co2-neutral energi. Skal det absolut med i en tegneserie? I skolerne hører børnene rigeligt om al det de skal være bekymrede over, der er vel ikke grund til at køre ideologien ind her også.

Et andet stort problem er et par markante løse ender. Hvem er det for eksempel der hjælper vore helte, og hvorfor stikker Kvik af efter Splints død og tager til jubilæet, uden at forsøge at følge op på alle de undersøiske skurkestreger? Slutningen giver kun mening, hvis et kommende album viser at Kvik i virkeligheden er fanget i drømmeland. Bliver han vækket af en sprællevende Splint er serien tilbage på skinnerne. At barsle med at næste album har en kvindelig hovedrolle (“Myg og co”), er det bare mig, eller er det misforstået feminisme? I hvert fald ikke befordrende for “SPLINT og co”. Men det er det selvfølgelig heller ikke at slå hovedpersonen ihjel…

På bagsiden er Spirillen afbildet men der er ingen grund til at sætte forventningerne op, dette album byder ikke på et gensyn med det fabelagtige fabeldyr. Fandens også.

Anmeldereksemplar